I den nye butik på Jægersborg Allé 35 er det primært Arne Jacobsens designmøbler, der er til salg.
I den nye butik på Jægersborg Allé 35 er det primært Arne Jacobsens designmøbler, der er til salg.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ægget, Svanen og Syveren flytter ind på Jægersborg Allé

Møbelpolstren.DK inviterer til åbningsreception på lørdag

Møbelpolstren.DK har flyttet sin butik fra Langelinie 50 til Jægersborg Allé 35 og holder i den forbindelse åbningsreception lørdag 17. marts kl. 13-17.

Møbelpolstren.DK stammer fra 2002, hvor ejer Christian Colvig ene mand åbnede på Strandgade 1C i Roskilde. Siden er det blevet til butikker og showrooms i både Århus og København.

Virksomheden, der i dag er vokset til 14 mand, beskæftiger sig hovedsageligt med ombetrækning og salg af Arne Jacobsen-møbler. Det drejer sig primært om Ægget, Svanen og Syveren, men også Erik Jørgensens 315-sofa indgår i sortimentet.

Stadig moderne

På spørgsmålet om, hvorfor de klassiske designs stadig holder, svarer Christian Colvig:

“Mange af de her designs er jo mere end 50 år gamle, men de er stadig moderne. Det unikke, enkle design passer til vores livsstil.”

På trods af navnet sælger Møbelpolstren.DK ikke møbler online.

“Nej, vi vil gerne have folk ind i forretningen, så vi kan kigge dem i øjnene. Vi prioriterer den personlige betjening,” siger Christian Colvig, hvis far også var møbelpolstrer.

 

jbl

Publiceret: 15. Marts 2018 10:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt