1.T på Øregård Gymnasium får ikke karakterer i alle fagi dette skoleår. Det er et forsøg, der skal give bedre læring, blandt andet skal eleverne turde fejle, håber lærerne. Arkivfoto
1.T på Øregård Gymnasium får ikke karakterer i alle fagi dette skoleår. Det er et forsøg, der skal give bedre læring, blandt andet skal eleverne turde fejle, håber lærerne. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

1.T får ikke karakterer: Eleverne skal turde fejle

33 elever er netop startet på Øregård Gymnasium i 1.T, der dette år forsøgsvis ikke skal have karakterer. Eleverne skal turde fejle, siger en af lærerne

Karakterræs er ikke bare et tomt ord. Skole- og gymnasieelever kan faktisk føle det som et ræs hele tiden at få gode karakterer. Og det går ud over læringen.

Det mener man på Øregård Gymnasium, der har taget forskeren John Hattie i hånden og lavet et konkret forsøg med udgangspunkt i hans pædagogiske teori Synlig læring.

Og derfor skal 1.T i det første skoleår ikke have karakterer i alle fag, fortæller en af klassens lærere, Sebastian Gulmann.

"Vi oplever i det daglige, at det er et stort pres på vores elever, at de hele tiden føler, de skal præstere. Og det er ikke et optimalt læringsklima", siger han.

De 33 elever slipper dog ikke helt for karakterer, for det er et krav, at de skal have karakterer i de fag, de afslutter i år. Derfor gælder forsøget kun fag som dansk, samfundsfag, matematik, historie og sprogfagene. Eleverne skal også have årskarakterer i alle fag.

Tanken med forsøget er ellers at slippe eleverne fri af karakterræset. De skal ikke koncentrere sig om at få gode karakterer, men om at lære.

"Vi vil lægge op til, at eleverne i højere grad skal turde fejle, uden at det har nogen konsekvenser for dem. Meget ny læringsteori peger på, at der er en direkte sammenhæng mellem det læringsklima, de er i - altså om de trives eller ej - og hvad de lærer. Karakterer er ikke er en særlig god gulerod i forhold til deres læring", forklarer Sebastian Gulmann.

Mere og bedre evaluering

I stedet for, at evalueringen af eleverne foregår med et tal, skal lærerne løbende tage individuelle samtaler med eleverne. I det første halve år vil lærerne have fire samtaler med hver elev og yderligere to mere i den sidste del af skoleåret.

"De har brug for feedback for, hvordan de klarer sig. Faglærerne tager eleverne ud og taler med dem om de faglige mål, som faget opstiller, hvordan eleven står i forhold til dem, og hvordan de kan optimere deres læring, så de kan nå dem bedre. Eleverne skal have mere føling med, hvordan de klarer sig. Det er meget grundlæggende i Synlig læring", siger Sebastian Gulmann.

Eleverne får derved meget mere og mere præcis evaluering end tidligere, fortæller han. Håbet er, at det også betyder noget for elevernes motivation.

"Karakterer har en kort beskrivelse med sig, som er så bred, at den ikke nødvendigvis siger noget om den enkelte elevs præcise præstation. Den her mere tilbundsgående løbende evaluering giver eleverne en bedre fornemmelse af, hvorfor de lavet en præstation, der svarer til et 7-tal. Det skaber også noget bedre motivation. Vi vil gerne gøre læring til et mål i sig selv", uddyber han.

Meldt sig frivilligt

Øregård Gymnasium har fået tilladelse fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til forsøget, og det gælder foreløbigt ét år. Til næste sommer skal det evalueres sammen med ministeriet.

Alle 33 elever i 1.T har meldt sig frivilligt til klassen, så de er indforstået med den lidt anderledes procedure.

"Det var ikke et projekt, vi syntes, vi kunne gå ind i, uden at eleverne havde meldt sig til. Så vi indkaldte til et møde, hvor elever og forældre kunne beslutte, om de ville være med eller ej. Der var en enkelt elev, der meldte fra. Der har faktisk været venteliste på klassen", fortæller Sebastian Gulmann.

Klassen vil også gøre op med måden at læse lektier på, for mere af lektielæsningen skal foregå på skolen. Halvdelen af den tid, de bruger på skriftlige opgaver, vil foregå på Øregård Gymnasium.

"Så i stedet for at sidde derhjemme og lave for eksempel skriftlige opgaver i dansk eller engelsk, så laver de den på skolen, hvor deres faglærer er til stede. Nogle af de hidtil klassiske læringsparametre, for eksempel lektielæsning, har en virkning, men ikke nær så stor en virkning på læringen, som man har troet", forklarer gymnasielæreren.

Forsøget stiller også nye krav til gruppen af lærere, der også skal forberede sig på nye arbejdsgange. Men det er ikke noget, som har skræmt dem væk, siger Sebastian Gulmann.

"Det er populært blandt lærerne at være med i den her ordning. Det sætter en vis ekstra belastning på os timemæssigt. Vi skal blandt andet være mere på skolen, vi skal våge mere over eleverne, men vi synes også, at det er rigtig spændende at være med på den yderste front af den pædagogiske udvikling".

Publiceret: 25. August 2015 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt