50-årig mand overfaldet med kniv

En dør blev sparket ind til en lejlighed Ved Ungdomsboligerne forrige søndag, og beboeren blev stukket flere gange med en kniv

Af
Af Kathrine Albrechtsen

Forrige søndag fik en 50-årig mand et ubehageligt besøg i sin lejlighed. Det oplyser Nordsjællands Politi.

Kl. 21.30 sparkede to karseklippede og muskuløse mænd døren ind til hans lejlighed Ved Ungdomsboligerne i Gentofte.

LÆS OGSÅ: Politirapporten: Ugen der gik

Den ene mand, som var mørklødet, ca. 30 år og 185 cm høj, gik forrest og stak ud efter den 50-årige med en kniv, som ramte ham på hånden og armen. Imens stod den anden mand, som var ca. 38 år og 190 cm høj, i baggrunden med en stor rørtang. Heldigvis lykkedes det manden at ringe 112, og det fik de to unge mænd til at stikke af. De kørte væk fra stedet i en bil på stjålne nummerplader.

LÆS OGSÅ: Bilulykke: 81-årig kvinde kørte ind i mur

Politiet er stadig ved efterforske sagen og vil endnu kun udtale sig kort om sagen, fortæller den lokale efterforskningsleder på Station Syd, Jan Dam.

“Men den person, som det gik ud over, kender politiet i forvejen, og det kan ikke udelukkes, at han kender gerningsmændene, og at de kommer i samme personkreds,” siger han.

Publiceret 31 May 2018 16:30

SENESTE TV