Politirapporten: Hest blev ramt af bil

Mandag

    Politiet modtog to klager om høj musik fra henholdsvis Strandvejen og Skovshovedvej natten til mandag. Patruljer blev sendt ud for at bede folk om at skrue ned.

    Færdselsuheld. Mandag morgen omkring kl. 9.30 løb en hest løbsk på Jægersborg Allé og tørnede sammen med en bil. Sammenstødet var så voldsomt, at hesten måtte aflives efterfølgende måtte aflives.

    Indbrud i villa på Edelgave Alle, hvor gerningmændene kom ind via et vindue og kom ud gennem hoveddøren. Der er endnu ikke noget overblik over det stjålne.

    Tyveri fra BMW, der holdt parkeret på Ejgårdsvej. Bilens GPS og digitale speedometer blev stjålet.

    Indbrud i villa på Søndersøvej, hvor alt blev gennemrodet. Man var kommet ind via et vindue. Der er intet overblik over det stjålne.

    Mand stjal oksemørbrad. En mand stjal mandag aften ved 18-tiden fem oksemørbrad fra et supermarked på Jægersborg Allé. Manden havde i første omgang lagt kødet i en indkøbsvogn, men gik herefter ind i vinafdelingen, hvor han pakkede kødet ned i en sportstaske. Herefter forlod han forretningen og kørte fra stedet sammen med en kvinde. Manden beskrives som værende mellem 35-40 år, 185-190 cm høj og muskuløs. Han havde sort, kort hår som var kort i siderne og lidt længere på toppen af hovedet, kort skæg rundt om munden og var iført grå shorts, grå og sort langærmet trøje. Han medbragte en sort/orangefarvet sportstaske.

Tirsdag

    Indbrud i lejlighed Ved Ungdomsboligerne. En rude i en altandør blev knust. Der er ikke noget overblik over, hvad der blev stjålet.

    Tyveri fra bil, der holdt parkeret på Strandparksvej. En siderude blev knust, og der blev stjålet en Louis Vuitton-pose.

    Indbrud i villa på Juul Steens Alle. Her kom man ind via et ventilationsvindue, og der blev stjålet en sukkerdåse i sølv fra Fabricius fra 1700-tallet og en drueskål af mærket Georg Jensen.

    Tyveri fra en BMW på Emilievej. Midterkonsollet blev stjålet samt to par Ray Ban briller.

    Tyveri fra BMW på Christiansvej. Det integrerede styresystem og rattet blev stjålet.

    Indbrud i villa på Mosehøjvej. Man kom ind via et soveværelsesevindue. Huset blev gennemrodet, men der er ikke noget overblik over det stjålne.

    Indbrud i villa på Tranegårdsvej. Et soveværelses vindue blev brudt op. Heller ikke her er der noget overblik over, hvad der blev stjålet.

    Tyveri fra bil på Ehlersvej, hvor ruden blev knust i førersiden. Der blev stjålet en GPS og solbriller.

    Forsøg på indbrud i villa på Skovvangen. Et vindue blev brudt op, men der blev ikke stjålet noget fra stedet.

    Tyveri fra en Audi, der holdt parkeret på parkeringspladsen på Dyrehavevej. Bagruden blev knust, og en brun Filson computertaske med en bærbar computer i blev stjålet.

    Tyveri fra en personbil, en VW Up, på Bellevuevej. Ruden til førersiden rude blev knust, og en rygsæk indeholdende diverse nøgler og allergimedicin blev stjålet.

Onsdag

    Ingen poster

Torsdag

    Tyveri fra en grå Audi, der holdt parkeret på Rybevej. Det vides ikke, hvordan gerningsmanden kom ind, men fra handskerummet blev der stjålet et par Ray Ban-solbriller, et kreditkort, en sort lædertaske og en toilettaske af mærket Mulberry. Alt i alt vurderes det stjålne at have en værdi på 18.000 kr.

    Hærværk på bil på Snerlevej. Nogen havde lavet en ridse hele vejen rundt om bilen.

    Hærværk på bil, en grå Skoda, på Bakkevænget. Her var der blevet lavet en ridse på hele venstresiden af bilen plus bagskærmen.

    Mistænkeligt forhold på Ellegårdsvej onsdag eftermiddag kl. 16.55. Her lagde nogle borgere mærke til, at to personer kørte rundt i en sølvgrå Peuguot, stoppede og steg ud for at tage i døre på parkerede biler.

    Færdselsuheld på Strandvejen torsdag kl. 18.10. En motorcykel kørte op bag i en taxa og kørte herefter fra stedet.

    Indbrud i villa på Ordruphøjvej. Et vindue til et soveværelse blev brudt op, og der blev blandt andet stjålet et kørekort, et dankort og et rejsekort.

    Tyveri fra en sort Toyota Avensis, der holdt parkeret på Skovporten. En trekantsrude blev knust, og fra bilen blev der stjålet tre ipads, en iphone og en rygsæk.

    Tyveri fra BMW på Strandvejen ved Charlottenlund Fort. Ruden til bilens bagagerun blev knust, og der blev blandt andet stjålet en cognacfarvet lædertaske, en HP-computer, ipad, en musemåtte og en kortholder indeholdende diverse kort.

    Torsdag aften blev der klaget over høj musik ved Bellevue strand, hvor der var en større fest i gang på stranden. Da det begyndte at regne, flyttede festen over på tankstationen Circle K, og politiet modtog derpå klager over, at der befandt sig mellem 40 og 50 mennesker ved tankstationen, og at flere af dem røg tæt på benzinstanderne. Politiet tog derfor ud til stedet og lukkede festen.

Fredag

    Indbrud i villa på Kløckersvej, hvor der blev stjålet en PH Kogle-lampe i børstet rustfrit stål.

    Tyveri fra en sort VW Polo, hvor højre siderude blev knust, og der blev stjålet en skuldertaske indeholdende en Macbook Pro- computer med tilhørende oplader samt en iphone-oplader.

    Indbrud i villa på Lundeskovsvej. Et vinude blev brudt op, og der blev stjålet nogle flasker spiritus samt et sølvarmbånd.

    Tyveri fra en BMW, der holdt parkeret på Solløsevej. Gerningsmændene var kommet ind i bilen på ukendt vis og havde stjålet navigationsanlægget, rattet og midterkonsollen.

Lørdag

    Indbrud i villa på Christianvej. Et kældervindue blev brudt op, og der blev stjålet nogle højtalere af mærket Sonos, et Nikon-kamera, smykker, to iphones og en ipad.

    Indbrud i villa på Helsvej, hvor man kom ind ved at bryde en altandør op på 1.sal. Der er umiddelbart ikke noget overblik over, hvad der blev stjålet.

    Indbrud i villa på Bernstorffsvej. Et kældervindue blev brudt, og heller ikke her er der noget overblik over, hvad der blev stjålet.

Søndag

    Indbrud i servicebygning på Skovshoved Havn. En dør var blevet ødelagt, og der blev stjålet en 115 kilo tung dykkerkompressor i hvid og blå.

    Indbrud i villa på Anemonevej. Der blev knust en rude i en terrassedør, og gerningsmændene havde været rundt i hele huset. Der er endnu ikke noget overblik over, hvad der blev stjålet.

Publiceret 14 August 2018 11:13

SENESTE TV