23-årig mand sigtet for blufærdighedskrænkelse

Politiet har fundet manden, som en 18-årig pige havde et ubehageligt møde med på Ermelundsstien

En 23-årig mand fra Aalborg er blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse, efter han torsdag eftermiddag klokken 15.25 standsede en 18-årig pige på Ermelundstien og forsøgte at give hende hånden. Det ville den 18-årige imidlertid ikke.

Og da manden tog kvinden på skuldrene, skubbede hun ham væk, hvorefter han trak sine bukser ned og gik hen mod hende, skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.

Der er formentlig tale om den samme mand, som tidligere på eftermiddagen standsede en 13-årige pige, der kom cyklende ad Jægersborgvej, hvorefter han krammende hende flere gange. ka

Publiceret 28 October 2018 10:30

SENESTE TV