Politiet teknikere arbejder lige nu på Broholms Allé, hvor der i nat skete et drabsforsøg på en 23-årig mand. Foto: Bjørn Nielsen / Byrd

Foto: Bjørn Nielsen / Byrd

Drabsforsøg i Charlottenlund: 24-årig mand anholdt

En 24-årig mand er blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg på et 23-årigt mandligt familiemedlem. Det oplyser Nordsjællands Politi, der modtog anmeldelsen natten til torsdag den 14. marts kl. 02.04.

Overfaldet skete på Broholms Allé, og den 23-årige blev alvorligt såret, men skulle efter de seneste oplysninger være udenfor livsfare.

Politiets teknikere arbejder lige nu på stedet, og både offer og gerningsmand skal nu afhøres nærmere for blandt andet at få fastslået motivet til gerningen.

Den 24-årige blev samme dag fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uge.

shp

Publiceret 14 March 2019 09:47

SENESTE TV