Tyverier fra biler i Charlottenlund og Hellerup

Der har været flere tilfælde af tyverier fra personbiler de seneste par døgn, oplyser Nordsjællands Politi.

Navigationsanlægget fra en Volkswagen blev mellem fredag den 19. juli klokken 17 og i går, mandag, klokken 10.15 stjålet. Bilen holdt parkeret på Ordrupvej, da tyveriet skete, og tyven har knust en siderude for at skaffe sig adgang til bilen, hvorfra der også er stjålet to jakker.

I Hellerup har en BMW, der holdt parkeret på Sigridsvej, været udsat for tyveri. Her blev der mellem søndag klokken 22 og mandag klokken 17.15 stjålet et instrumentpanel. jbl

Publiceret 23 July 2019 13:32