DEBAT:

En ommer på Søgårdsskolen?

Sten Mogensen, Sønderdalen 13, Dyssegård

Det var meget trist at læse i Villabyerne om den måde, hvorpå de svageste elever på Søgårdsskolen bliver negligeret i forbindelse med elevernes praktik på Gentofte Hospital.

Det er helt ude af trit med de værdier og det menneskesyn, der prægede skolen bare for få år siden, hvor min datter gik på skolen. Hun var meget glad for den og fik stort udbytte af at gå der.

Mindst lige så slemt er den nye skoleleders kolde bureaukratsprog i sin kommentar, der i sin glathed fuldstændig forsøger at snakke uden om og reelt intet siger.

En ellers god kultur og sunde værdier på en arbejdsplads kan desværre meget hurtigt blive ødelagt af en ny leder, især hvis denne har mere fokus på at afvise kritik, end på at skabe gode forhold. Søgårdsskolen synes at være i stor fare herfor.

Meget kunne tyde på, at valget af den nye skoleleder ikke har været heldigt og er en ommer. Inden for meget bliver ødelagt.

Publiceret 21 December 2017 14:00

SENESTE TV