Fuldt hus til super søndag i Maglegårdshallen

Der var stuvende fuldt i Maglegårdshallen til årets første ’Super Søndag’ i HIK Håndbold

Med ni kampe i rækkerne U9 til U14 var der i søndags gang i Maglegårdshallen fra tidlig morgen.

Spillerne løb på banen til høj musik og navneopråb, samt speak under alle kampe. Derudover udløste lækre håndbolddetaljer slik og sodavand fra Café HIK.

Efter hver kamp blev 'kampens spiller' fra hvert hold kåret og fik overrakt medalje samt drikkedunk og sokker med HIK-logo til minde om en stor dag.

Til at overrække priserne havde HIK allieret sig med den dobbelte OL-guldvinder Mette Vestergaard, som selv er aktiv i klubben, samt to af HIK's egne stjernespillere, som nu gør karriere i ligaen; Cornelius Kragh Aastrup, der spiller i Skjern Håndbold, og Nicolas Lundbye Kristiansen, som spiller i KIF Kolding København.

Dagen igennem blev der liveopdateret og –transmitteret fra hallen, så man på Facebook kunne følge begivenhedernes gang.

En begivenhed, der gentages den 4. marts kl. 10-15.

/ka

Publiceret 08 February 2018 14:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV