Nyåbnet:

“Et velfungerende underliv har betydning for vores sundhed”

Micha Grøn åbner ny fysioterapi og fertilitetsklinik i Charlottenlund

Fertilitet, underliv og bækken. Det er de tre områder, som fysioterapeut Micha Grøn har specialiseret sig i.

Med åbningen af sin nye klinik på Frisersvej 16 i Charlottenlund er der derfor ny hjælp at hente.

Både til dem, som døjer med problemer i underliv og bækken, har svært ved at blive gravid eller har smerter og arvæv i forbindelse med graviditet, fødsler eller kejsersnit.

“Jeg valgte at specialisere mig, da jeg oplevede en stor efterspørgsel efter behandling målrettet netop fertilitet, underliv og bækken. Også mænd henvender sig med smerte eller rejsningsproblemer, og netop til mænd er der ikke mange behandlingstilbud,” siger Micha Grøn og fortsætter:

“Et velfungerede underliv har betydning for vores sundhed generelt, og mange symptomer i vores krop udspringer herfra.”

Micha Grøn fortæller, at hun er blandt de første fysioterapeuter i danmark, som har specialiseret sig i manuel fertilitetsbehandling. Det er ifølge Micha Grøn en ny behandlingsform i Danmark, som i årevis har været anerkendt i Østeuropa og USA.

Hun har længe været på udkig efter et nyt lokale, efter i tre år at have drevet en specialiseret praksis i Hellerup.

“Endelig lykkedes det mig at finde en rigtig god beliggenhed tæt på handelslivet på Jægersborg Allé og S-tog. Nu er Micha Grøn Klinikken blevet virkelighed, og det er jeg rigtig stolt over og glad for,” siger hun.

Publiceret 13 February 2018 17:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV