DEBAT:

Gentofte-borgere, vis initiativ til at gøre den grimme ælling Danmarks Akvarium til en svane

Lars Gloerfelt-Tarp, Jensløvs

Tværvej 20, 4.tv., Charlottenlund

Ved indgangen til Hellerup fra nord findes en flot rundbygning 'Café Jorden Rundt', der oprindeligt var planer om at nedrive. Der er mange besøgende.

Mens de nyder deres traktement, kigger de ud på Øresund ved den moderniserede badeanstalt og kan se det gamle Danmarks Akvarium, med brædder for vinduerne.

Akvariets fremtid har været debatteret i mange år. Kommunen foreslog, at Danmarks Akvarium, Charlottenlund Slot og Øresunds-laboratoriet bruges til flygtninge og ungdomsboliger. Kommunen bruger det som rambuk mod Slots- og Kulturstyrelsen, der ikke kan godkende det.

I brev til borgmesteren 27. november 2017 foreslår jeg at grundlægge Nordisk Sanghus. Ingen reaktion - jeg ved, det er blevet læst. Udgangspunktet er at finde et egnet sted til Nordens dygtige sangere og musikere, som trækker på talenter i Norden. Det perfekte sted med udsigt til Øresund.

Kontakter til et betydeligt netværk gør, at der kan trækkes på kendte – nogle verdenskendte - navne og nye talenter. Det vil være et dejligt og smukt sted i kommunens yderkant - og stedet er egnet.

Forslaget om at bruge akvariet til Nordisk Sanghus støder på en økonomisk barriere.

Fondsmidler kan ikke søges, før kommunen godkender det. Det er en opgave at drive det, så løbende driftsindtægter kan dække driftsudgifter.

Hæves barren til et nationalt/internationalt samlingspunkt med ambitiøse ledere og musikere kan det blive en perle, mange her i kommunen vil benytte.

Indhold, der er behov for, giver fulde huse hele måneden. Gintbergs show på Bellevue er udsolgt. Helsingørs kulturhus, Louisiana, Nivaagaard, Bellevue og så et Nordisk Sanghus ville afslutte en smuk perlerække, vi kan være stolte over som danskere, som også turister valfarter til.

Det tyder på, at kommunen slet ikke vil bidrage til etablering eller drift. Der er nedsat et kulturudvalg i Gentofte. Kan politikerne dog ikke afæske Hans Toft accept, så vi kan få gang i Nordisk Sanghus i Gentofte, eller skal det blot henligge som et skodsted i fremtiden?

Publiceret 19 February 2018 11:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV