Da Børge faldt om, gik alarmen hos Mathias

87-årige Børge Holmstrup fik hjerteflimmer og faldt om i sit hjem foran sin kone. Fem minutter efter ringede en ung mand på dørtelefonen

Af
Af Kathrine Albrechtsen

Børge Holmstrup kigger ufokuseret ud i rummet.

“Jeg kan ikke høre, hvad du siger,” siger han.

Hans kone Hanne kigger forundret op fra lænestolen. Hun har ikke sagt et ord.

Børge rejser sig langsomt og besværet op. Fra stuen går han ud i gangen, drejer en halv omgang og falder sammen.

Helt langsomt glider han ned langs væggen.

Bevidstløs ligger han og trækker vejret ligesom en fransk bulldog. Hanne skynder sig at ringe 1-1-2. En ambulance er på vej, fortæller en dame.

Da røret er lagt på, sætter Hanne sig ved siden af sin mand og begynder at fortælle søde ting til ham, for hvad nu, hvis dette skulle blive deres sidste tid sammen.

På Frisersvej står 21-årige Mathias Trebbien-Nielsen i entréen hos sine forældre. Stadig iført sko og overtøj, lyder en alarm på mobilen.

Han springer ind i sin bil, og med havariblink og dyt kører han gennem Charlottenlund for at nå frem i tide.

I bilen repeterer Mathias de forskellige scenarier igennem. Især hvordan han kan pakke hjertestarteren ud, samtidig med, at han giver hjertemassage.

Det ringer på dørtelefonen hos Hanne. Det er en ung mand, som kommer springende op ad trappen. “Hvor er han?”, spørger han.

Idet Mathias træder ind over dørtærsklen, mærker han en lettelse over, at Børge stadig trækker vejret. Børge er faldet kringlet sammen. Han trækker ham nænsomt ud på gulvet og rykker på hans hoved, så luften kommer ordenligt igennem. Indtil ambulancen kommer, holder han øje med Børges puls. Efter fem minutter står der fem mænd i lejligheden. Mathias trækker sig og går ned ad trappen. Denne gang i roligt tempo.

Mathias Trebbien-Nielsen, der arbejder hos EDC på Ordrupvej, er frivillig hjerteløber hos Trygfonden. Foto: Kathrine Albrechtsen

Mathias Trebbien-Nielsen, der arbejder hos EDC på Ordrupvej, er frivillig hjerteløber hos Trygfonden. Foto: Kathrine Albrechtsen

Efterlysning i Villabyerne

Børge kommer på hospitalet, hvor lægerne konstaterer, at han har haft hjerteflimmer forårsaget af små bitte blodpropper, der havde passeret uden at efterlade skader. Heldigvis.

Hjemme igen fra hospitalet går det op for Hanne, at hun ikke ved, hvem den unge mand var, og vigtigst, at hun ikke fik takket ham for hans støtte og hjælp.

Hun finder ud af, at han er en frivillig hjerteløber hos Trygfonden. Hvis hjerteløberen befinder sig i nærheden af et hjertestop, vil personen modtage en alarm om at løbe direkte til stedet for hjertestoppet eller løbe til den nærmest hjertestarter og medbringe denne.

I et læserbrev i Villabyerne efterlyser hun den unge mand, som kom op ad trappen, næsten som han fløj. Hun skriver:

“Jeg er nu blevet klar over, at den unge mand var styrtet hjemmefra for helt frivilligt at yde hjælp til os - og så fik jeg ikke engang sagt tak. Det vil jeg så gerne gøre nu. Tak for din hjælp - det betød meget for os.”

En af Mathias' venner gør ham opmærksom på læserbrevet i Villabyerne, så Mathias ringer til Hanne.

Og her sidder de så i stuen. Børge i en blød lænestol. Hanne på en taburet og Mathias i sofaen. Han har været forbi tidligere.

“Det var lidt hyggeligere at besøge jer anden gang. Stemningen var lidt bedre,” siger han.

Alle tre griner.

“Jeg havde aldrig hørt om hjerteløbere, før du ringede på døren. Jeg skrev læserbrevet både for at takke dig og for at gøre opmærksom på en ordning, hvor nogle frivilligt smider alt i hænderne og løber. Det var en stor hjælp, især psykisk, ikke at være alene med Børge i de fem minutter,” siger Hanne.

Børge sidder i stolen og nikker.

“Jeg husker ikke en dyt, men jeg er dybt taknemmelig for, at Mathias kom så hurtigt. Jeg har kunnet mærke på Hanne, at det har betydet meget,” siger han.

Mathias smiler fra sofaen.

“Du var nok i en choktilstand, men du fik faktisk takket mig mange gange, da jeg gik ud af døren,” siger han.

“Gud, gjorde jeg,” udbryder Hanne.

Det var første gang, at Mathias Trebbien-Nielsen sprang til som hjerteløber. Da han tilmeldte sig, var hans familie og venner imponeret over, at han turde at gøre det.

“To gange er folk faldet om på gaden, hvor jeg har været til stede og hjalp. Så jeg synes, at jeg har oplevet nok til, at det er situationer, som jeg kan håndtere. Jeg kan se, at jeg er i stand til at stille mig ved siden af mig selv, så jeg bevarer roen, imens jeg hjælper. Det skete også her hos Hanne og Børge,” siger han.

Hanne nikker.

“Jeg gør præcis det samme. Men det var så rart, da du kom, at jeg fik lov til at slippe roen og blive hysterisk, fordi jeg ikke længere var alene. Det betød så meget for mig, at du kom,” siger hun igen og smiler.

Hanne Holmstrup var alene med sin bevidstløse mand, da en ung mand kom flyvende ind. Foto: Kathrine Albrechtsen

Hanne Holmstrup var alene med sin bevidstløse mand, da en ung mand kom flyvende ind. Foto: Kathrine Albrechtsen

Publiceret 20 February 2018 11:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV