SISU samler på sejre

Efter et par magre resultater kom SISU på solid sejrskurs i sidste uge, hvor både Lemvig og Værløse blev besejret

Af
Af Ole Tradsborg

Onsdag var SISU på langfart, nemlig en tur til Lemvig, hvor rækkens bundhold tog imod. Trods den lange rejse var SISU klar fra start og lagde solidt ud i første periode, som blev vundet med 27-17.

Værterne kom bedre med inden halvtid, hvor det efter to spillede perioder stod 44-37 i SISU-favør.

Efter sidebyttet var det igen SISU i teten, og sejren blev således yderligere udbygget og sikret de sidste perioder, og så endte det med en solid SISU-sejr på hele 91-63.

SISU sejrede igen søndag

Propfulde af selvtillid tog SISU søndag eftermiddag den korte tur til Søndersøhallen, hvor næste kamp skulle spilles. Værløse-mandskabet stod som næste modstander, men SISU var helt klar til kamp igen.

Og det endte med en større magtdemonstration fra SISU's side efter en kamp, hvor både offensiven og defensiven stod stærkt.

Sejren, der reelt aldrig var i fare, lød til slut på hele 44-99. En storscorende Catharina Palm

Jensen tegnede sig for næsten en fjerdedel af SISU's point; hun stod bag 22 point og otte assist.

Næste opgør, mod rækkens tophold Hørsholm 79ers, spilles lørdag i Hørsholm.

Publiceret 27 February 2018 08:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV