Mentorprojekt:

På sporet af unge der er røget af skinnerne

Hvad gør man som ung, hvis livet virker håbløst og uoverskueligt? Et frivilligt mentorprojekt rækker hånden ud, inden de unge drukner

Af
Af Kathrine Albrechtsen

Som ung er det let at snuble og miste fokus.

Derfor startede Frivilligcenter Gentofte for et år siden et nyt mentorprojekt op, som skulle gribe unge mellem 18-29 år og føre dem tilbage på sporet.

Tilbage i januar 2017 var det let for projektet at rekruttere mentorer. Unge mentis var derimod sværere at få fat i, fortæller projektleder Barbara Diemi i Frivilligcenteret, som på nuværende tidspunkt har 20 unge, men mentorer nok til at hjælpe 50.

“Jeg tror, at der er mange unge, som tror, at de kan eller skal klare det hele selv. De er lidt for ydmyge, og måske er det også tabu at indrømme, at man har brug for hjælp. Men det er et fantastisk tilbud for unge, der føler, at de er ved at drukne. For nogle unge ville det være en gave at få en mentor som coach til, hvordan de kommer i gang med deres mål. For andre unge, der kæmper med lavt selvværd, og som føler, at de ikke slår til, kunne de bruge en mentor som rollemodel og støtte. Men tilbuddet er også for de, som måske ryger for meget hash og ikke har de bedste venner. Her bliver benspændet ikke bare det faglige, men også det sociale og psykiske, som gør, at man ikke kan sætte foden på speederen. Det kunne en mentor også hjælpe med,” forklarer hun.

Drevet af nysgerrighed

En af de mentorer, som tilmeldte sig for et år siden, er 50-årige Hanne Boman Walthing. I mange år har hun arbejdet internationalt som global key account og er i dag tilbage på dansk jord som rådgivende freelancer.

“Det er min nysgerrighed, som blandt andet fik mig til at melde mig som mentor. For hvad har gjort, at de unge står, som de står? At de enten er faldet ud af uddannelse eller slet ikke er kommet i gang. Jeg tror på, at der er muligheder for alle, og at der er sket en skævvridning med karakterræset. Det har jo ikke noget med personlige kompetencer at gøre. Sammen med de unge finder vi frem til, hvad de vil, og hvor de skal hen,” siger hun.

I et år har Hanne Boman Walthing haft to mentis. I starten mødtes hun med dem hver 14. dag. Efter fire måneder blev det til én gang om måneden. I dag kan de enten mødes eller være i telefonisk kontakt.

“Den ene er gået fra at være droppet ud af gymnasiet til at have lagt en ny plan for de næste 5-10 år og har ikke rigtig brug for mig mere. Den anden har fået et nyt sted at bo og er nu selvkørende. Men vi er stadig i kontakt. For begge har det overrasket dem, hvor lidt der skal til, fra at alt virker håbløst til, at det kører igen. Der er ofte tale om et lille skub for at komme tilbage på sporet,” siger hun.

“Jeg har mødt nogle unge mennesker med lavt selvværd og lav selvtillid, som ikke troede på egne evner. Men de har været nemme at motivere. De unge, som melder sig, er jo ikke tabt af systemet, men har bare brug for en, som 100 procent lytter til dem. De har brug for støtte og råd i en periode, hvor de føler, at det ser mest sort ud. Når man enten er gået ud af gymnasiet eller været syg i lang tid, som mine to unge mentis, går man i stå i en tidlig alder. Det er et meget vigtigt tidspunkt at komme ind og fange dem,” siger hun.

Hurtigt håbløst

Når Hanne Boman Walthing mødes med sine mentis forgår det i starten på Frivilligcenteret i Gentofte, som er neutral grund, hvor der er mulighed for at trække sig ind i mødelokaler og tale privat.

Typisk taler de sammen i en time, og så lægger de en plan for næste møde.

“Det hele bliver hurtigt håbløst. Så er det godt at få sat ord på, hvorfor det er så håbløst, og hvordan vi kan løse det,” forklarer Hanne.

De arbejder også på de usagte ting blandt andet mellem dem og deres forældre.

“Vi øver os i at sætte ord på, hvad der er vigtigt for dem og turde sige det til deres forældre. Så skriver vi fem ting ned, som de skal have med i deres tale og øver det højt. Nogle unge tror, at fordi deres far er bankdirektør, og de gerne vil være violinist, så går det ikke. Men det er ofte uafstemte konklusioner. De fleste forældre vil deres børn det bedste, men de vil også gerne sikre sig, at de klarer sig. Begge parter bliver usikre og går i hårdknude, når de forsøger at tale om det,” siger Hanne Boman Walthing.

Hendes bedste råd til forældrene er at vise tillid.

“De har behov for, at man tror på dem, og de nok skal klare det. De har nok i deres egen bekymring for fremtiden,” siger hun.

Tilbage på Frivilligcenter håber projektleder Barbare Diemi, at flere unge vil melde sig til.

“Vi har alle brug for en mentor på et tidspunkt i vores liv. En mentor er jo ikke en krykke, men et voksent menneske som lytter til dig. Tilbuddet er en enestående mulighed for at få en sparringspartner, der med sin livserfaring kan inspirere dig eller støtte dig, når du afprøver nye skridt.”

Hvis man er interesseret, kan man henvende sig til Barbara Diemi på tlf. 3940 4648 eller mail Barbara@frivilligcentergentofte.dk.

Tal på unge

Unge mellem 16-24 år uden uddannelse i Gentofte Kommune:
91 unge mellem 16-24 får uddannelseshjælp, som unge under 30 år uden uddannelse får i stedet for kontanthjælp
21 unge mellem 16-24 er på dagpenge
295 personer mellem 18-25 år afbrød deres ungdomsuddannelse i løbet af 2017. Tallet svarer til 5 procent af populationen af 18-25-årige. Størstedelen er ifølge Gentofte Kommune i gang igen
Et øjebliksbilledere viser, at der pt. er 41 i vejledning på grund af afbrud af ungdomsuddannelse
Kilde: Gentofte Kommune

Publiceret 27 February 2018 11:15

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV