Gentoftes skoler kalder på flere penge

Det er en god idé at fordele pengene til Gentoftes skoler på en ny måde, mener lærere, ledere og størstedelen af skolebestyrelserne. Men alle appellerer samtidig til, at der sættes flere kommunale kroner af til området

Af
Signe Haahr Pedersen

Der er alt for få penge at drive skoler for i Gentofte. Det mener forældre, lærere og ledere.

Fra 1. august i år indfører kommunen et nyt økonomisk system for folkeskolerne, som gør, at pengene fordeles mere lige end nu, hvor de mindre skoler tilgodeses.

I den forbindelse har en lang række skolefolk indgivet høringssvar, og her går et synspunkt igen: Det er godt med en ny model, men rammen er et problem.

“Et ambitiøst skolevæsen som Gentofte bør ikke have landets tredje laveste udgift pr. elev,” lyder det i svaret fra Skolelederforeningen, som henviser til en opgørelse fra den liberale tænketank Cepos fra 2016, hvor Gentofte Kommunes udgift per elev ligger på 51.000 kr, hvilket er 6.000 kr. under Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg, 12.000 kr. under Rudersdal og 25.000 kr. under Gladsaxe.

“Udgiften pr. elev er lav, fordi vi har et homogent skolevæsen med en relativ høj klassekvotient. Men udgiften er også lav, fordi lærerne i Gentofte Kommune underviser rigtig meget. En fuldtidslærer underviser næsten 800 timer om året - det er ca. 150 timer mere end før reformen. KL's anbefaling var, at lærerne skulle undervise 80 timer mere,” skriver Skolelederforeningen videre.

Samme pointe kommer frem i et høringssvar, der er underskrevet af alle skolebestyrelsesformænd bortset fra Tranegårdsskolens.

“Vi ser det som meget positivt og et udtryk for en solidaritet mellem skolerne, at der laves en indslusning for de hårdt ramte skoler ved indførelse af en ny allokeringsmodel. Vi bliver samtidig nødt til at bemærke, at skolerne er blandt de billigste i landet og samtidig de bedste præsterende. Dette skal ses som en stor anerkendelse og ros til vores medarbejdere, men samtidig gøre opmærksom på, at der er et stort økonomisk pres til fortsat at indfri de høje ambitioner og mange projekter/tiltag,” skriver de.

Hos Gentofte Kommunelærerforening mærker man presset blandt medlemmerne.

“Lærerne oplever, at vilkårene for undervisning af høj kvalitet fortsat forringes, og vi er dybt bekymrede for, hvor længe vores kolleger kan fortsætte med at kompensere og dermed sikre elevernes læring, som det hidtil er lykkedes dem i et vist omfang,” slutter formand Jeppe Dehli sit høringssvar.

Holdningerne er forståelige, siger formand for Gentofte Kommunes Skoleudvalg Pia Nyring (K).

“Alle vil gerne have lidt flere ressourcer at gøre godt med. Der er meget at se til på det her område. Vi arbejder med fremtidens udskoling, og vi har Synlig Læring-projektet, som jeg er glad for, at vi nu har fået 12 millioner fra A.P. Møller-fonden til at understøtte. Det er klart, at vi er ambitiøse, men vi har jo kun de penge, vi har. Og indtil videre ser det ud til, at skolerne kan håndtere det indenfor den ramme, de har. Men hele skolesystemet er generelt presset på ressourcer.”

Til spørgsmålet om, hvorfor Gentoftes kommunalbestyrelse ikke sætter ligeså mange penge af på budgettet til folkeskolerne som nabokommunerne, siger Pia Nyring (K).

“Vi har nogle puljer, som kan finansiere blandt andet udgifter til kompetenceudvikling, og som dermed kan understøtte området. Så har vi mange elever i hver klasse, og det gør det billigere at drive skoler. Men det skal samtidig siges, at jeg har dyb respekt for alle lærere. Alle lærere arbejder mere efter folkeskolereformen, og jeg er rigtig glad for den kæmpe indsats, alle yder. Jeg ved godt, at det ikke er blevet et nemmere job.”

Publiceret 06 March 2018 11:30

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV