Tidlig sommerferie for Stars

Mandag røg Stars ud af slutspillet

Af
Af Ole Tradsborg

Mandag aften skulle Stars vinde over SønderjyskE for fortsat være med i play-in og ikke ende med en tidlig play-out.

Og Stars startede fantastisk, da de bragte sig foran 2-0.

Sønderjyderne kom dog stærkt tilbage, og bragte endda scoren på 4-2 i deres favør, inden Stars vågnede op til en fantastisk slutspurt.

Her lykkedes det igen, som i det første opgør i Vojens, at bringe kampen i overtid. Desværre for Stars, blev det en bitter dejavu, da det igen - som i første play in-opgør i Vojens - lykkedes værterne at score det afgørende mål.

Det betød så tidlig sommerferie for Stars, der dermed ikke får mulighed for at følge op på sidste års fantastiske kampagne.

 

 

 

Nederlag på nederlag

Nederlag i Vojens og i Gentofte blev weekend-resultatet for Stars.

Stars spillede fredag den 2. marts en marathondyst ude mod SønderjyskE, hvor holdet flere gange var bagud, men alligevel hentede 3-3 kort inden, tredje periode løb ud.

Herefter stod den på 10 minutters overtid, og i denne havde Stars flere enorme chancer, der kunne have givet den samlede sejr. Men få sekunder før tid, blev det værterne, der tog første stik.

Og dermed samlet 1-1 i opgør, da Stars, inden serien blev igangsat, førte 1-0.

Allerede lørdag aften stod den igen på intens ishockey, men her var SønderjyskE klart stærkere, og endte som solide sejrsherrer, da de tog en stensikker sejr på 5-1.

 

 

Publiceret 09 March 2018 18:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV