JB Futsal Gentofte tog første stik

Lørdag vandt JB Futsal Gentofte den første finale om Danmarksmesterskabet ude mod Sønderborg Inter. Kampens resultat blev 3-4. Dermed har klubbet givet sig selv et godt udgangspunkt for at vinde det danske mesterskab på lørdag i Kildeskovshallen

Guldet er snublende nært for JB Futsal Gentofte efter lørdagens sejr i Sønderborg, hvor første finalematch blev spillet. Holdet vandt 4-3 efter en meget lige kamp.

Hjemmeholdet havde ellers sørget for en fantastisk kulisse - en helt fyldt Humlehøjshal - et sandt lydinferno. Før kampen var begge hold ubesejrede i hele sæsonen. Tilskuerne løftede hjemmeholdet, som kæmpede som besatte fra første fløjt. Efter en nervøs start, hvor JB skulle indstille sig på både kulisse og modstanderne, fik JB Futsal bedre styr på eget spil.

Det ændrede dog ikke ved, at kampen konstant var på vippen og helt i top på intensitet. JB Futsal Gentofte kom bagud både 1-0 og 2-1, men i anden halvleg begyndte JB Futsals spil at gøre mere ondt på modstanderne - specielt JB's tredje mål var flot.

Et helt suverænt gennemspillet angreb førte til mål sat ind af Louis Veis til 3-2. JB's øvrige målscorere var Kevin Jørgensen, Adam Vogt og en uheldig sønderjyde (selvmål).

Det er nu lagt i kakkelovnen til det helt store guldbrag i Kildeskovshallen på lørdag, når der er returkamp om ligaguldet anno 2018. Bolden ruller første gang kl. 17, og med det rykind, der var til semifinalekampen mod Kolding, må der lyde en anbefaling om at komme i rigtig god tid. ot

Publiceret 12 March 2018 22:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV