Gaslugt fik spærret Rådhusvej af

Der er formentlig gået hul på en gammel gasledning under jorden. Men gasniveauet har ikke på noget tidspunkt været farligt, understreger politiet

Af
Af Jesper Bjørn Larsen

Rådhusvej måtte søndag aften ved 17.30-tiden spærres af, da man både kunne lugte og måle gas fra guldsmedeforretningen.

Politiet sørgede for at få lukket for bygassen, og da brandfolk fra Beredskab Øst ankom til stedet, fik de udlagt en sikringsslange, inden røgdykkere trængte ind i butikken. Røgdykkerne fandt frem til flere gasflasker, som de tog med ud på gaden.

LÆS OGSÅ: Politirapporten: Tyverier fra biler fortsætter

Men det viste sig hurtigt, at gassen slet ikke stammede fra gasflaskerne, og man begyndte at lede efter andre steder, gassen kunne komme fra.

Til sidst fandt man frem til en gasledning langs bebyggelsen, og HMN Naturgas blev tilkaldt.

“Det er formentlig en gammel gasledning, som der er gået hul på. Teknikere vil i dag (mandag, red.) forsøge at finde den præcise kilde til udslippet,” oplyser politiassistent Hanne Vraagaard fra Nordsjællands Politi.

Hun understreger, at der hele tiden har været foretaget målinger, og at gasniveauet på intet tidspunkt har været farligt.

Det viste sig, at gassen kom fra en gammel underjordisk gasledning. Foto: Bjørn Nielsen, www.bpln.dk

Det viste sig, at gassen kom fra en gammel underjordisk gasledning. Foto: Bjørn Nielsen, www.bpln.dk

Publiceret 13 March 2018 11:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV