Skoleelever:

“Det går ud over os, og vi bliver ikke rigtig hørt”

Hvis striden om de offentlige ansattes overenskomst ender med at lukke skolerne, får det store konsekvenser for eleverne. Det mener Anna Shen og Fjolla Seferi, som går i 8.Y på Tjørnegårdsskolen

Af
Signe Haahr Pedersen

I 2013 gik Fjolla Seferi og Anna Shen i tredje klasse, og de havde dengang svært ved at forstå, hvorfor de pludselig ikke skulle gå i skole, som de plejede.

“Jeg kan huske, at lærerne stod udenfor skolen og ikke kunne komme ind,” fortæller Anna, og Fjolla nikker:

“Det var ret mærkeligt, og man blev også lidt frustreret. Er det her nu en god ting, der er ved at ske, eller er det noget dårligt? Så finder man ud af, at det er noget dårligt, fordi efter lockouten, så kommer det hele væltende ind. Al undervisningen og alle de emner, vi skulle have lært, skulle vi nu lære sammen med det nye.”

LÆS OGSÅ: Sådan rammer storkonflikten Gentofte

Nu er pigerne fyldt 15 år og går i 8. klasse på Tjørnegårdsskolen. De husker sidste gang, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening tørnede sammen, og de frygter, at parterne vil gøre alvor af de strejke- og lockoutvarsler, som de i sidste uge meldte ud, fordi forhandlingerne om de offentligt ansattes overenskomst er gået i hårdknude.

“Det går ud over os, og vi bliver ikke rigtig hørt,” siger Anna og fortsætter:

“Hvis der kommer en lockout, bliver alle de timer, vi skulle have haft, skubbet til efter lockouten, og så får vi rigtig meget stress, fordi vi skal lære alt det på én gang.”

Hun og Fjolla bekymrer sig også for de elever, der går i 9. klasse og kan risikere at få udskudt deres afgangseksamener, hvis konflikten trækker ud.

“Det kan være, at det gør, at de klarer sig dårligere, end de ellers ville have gjort, og det kan gå ud over deres uddannelse og deres fremtid,” siger Fjolla.

 

Begge sider må give sig

Et af stridspunkterne i overenskomstforhandlingerne er lærernes arbejdstid, og her er Anna og Fjolla på lærernes side.

“Vi mener, at lærerne skal have deres arbejdstidsaftale. Det er KL, der kan tage beslutningen om at acceptere det eller lockoute. Vi vil gerne have, at de accepterer det, så de negative konsekvenser ikke kommer,” slår Fjolla fast.

Men har lærerne ikke også et ansvar for at finde en løsning på forhandlingerne?

“De står fast på deres beslutninger og krav, og så kunne KL måske også overgive sig lidt og ligesom acceptere de krav,” siger Fjolla. “Begge parter kan jo også give sig lidt, så de får en overenskomst,” supplerer Anna.

Håbet hos de to klassekammerater er, at forhandlerne finder frem til en løsning snart.

“Og før, de tager en beslutning om at lave en strejke og en lockout, så skal de tænke over, hvad der vil ske. De skal prøve at sætte sig i vores sko og tænke over, hvad der ville ske med os,” siger Anna og fortsætter:

“De tager ikke hensyn til os. De lytter ikke til, hvordan vi har det. Jeg føler ikke, at hverken en strejke eller en lockout er løsning på noget af det.”

LÆS OGSÅ: Storkonflikt: Bekymring blander sig med kampgejst

Konflikten kan udsættes

Den nuværende overenskomst for de offentligt ansatte udløber den 1. april. Er forhandlerne endnu ikke nået til enighed dér, har fagforbundene varslet om strejke fra den 4. april. Her er blandt andre folkeskolelærerne i Gentofte udtaget til at nedlægge arbejdet.

Som modsvar har staten, Kommunernes Landsforening og regionerne varslet om lockout fra den 10. april.

Der er dog mulighed for at udsætte konflikten to gange á 14 dage.

Strid om løn, frokostpauser og arbejdstid

1. april udløber den nuværende overenskomst for de offentligt ansatte i Danmark. Men forhandlingerne om en ny trækker ud.

På den ene side sidder lønmodtagernes fagforbund, og på den anden side sidder staten, regionerne og kommunerne. Striden kredser om løn, betalte frokostpauser og lærernes arbejdstid.

I sidste uge blev den optrappet, da fagforbundene varslede strejke fra den 4. april (hvis der ikke er fundet en løsning inden), og deres modpart svarede igen med et varsel om lockout fra den 10. april. 

Strejken tæller 110.000 medlemmer af fagforbundenes medlemmer, mens lockouten omfatter 440.000 ansatte, hvilket er næsten halvdelen af de offentligt ansatte. Ældre- og handicapområdet er dog undtaget.

En lockout betyder, at arbejdsgiverne sender de ansatte hjem uden løn. Nogle vil få deres normale løn fuldt kompenseret af deres fagforening, andre får tilbudt lån, og nogle får konfliktstøtte, der er et fastsat kollektivt beløb.

Enkelte medlemmer af fagforeningerne vil være helt undtaget fra at blive ramt af både strejke og lockout. Det gælder blandt andet tjenestemænd, visse ledere og ansatte på områder, som kræver nødberedskab.

Staten, regionerne og kommunerne begrunder beslutningen om lockout med, at man ønsker at gøre konflikten så kortvarig som muligt. Den nyvalgte formand for Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard (S), forklarede det sådan her i en pressemeddelelse:
“Det er KL's eneste redskab for at lægge pres på forhandlerne og undgå en konflikt, som ellers kan risikere at trække ud i månedsvis. Vi ønsker at løse det her med parterne ved forhandlingsbordet i Forligsinstitutionen og opfordrer Folketinget til at overlade det til parterne at finde en løsning.”
Kommunernes Landsforening har udtaget 250.000 ansatte til lockout fra den 10. april, hvis der stadig er konflikt på det tidspunkt.

Forligsinstitutionen, som har til formål at hjælpe arbejdsmarkedets parter med at få aftaler på plads, har dog mulighed for at udskyde konflikten i to gange 14 dage.

Kilder: dr.dk, kl.dk

Publiceret 13 March 2018 13:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV