Storkonflikt:

Bekymring blander sig med kampgejst

Villabyerne har talt med nogle af dem i Gentofte Kommune, der kan blive ramt af strejke og lockout

Af
Af Kathrine Albrechtsen

Overlægen

Strejkevarsler er sendt ud til røntgen- og anæstesiafdelingen på Gentofte Hospital, mens lockout varslet vil ramme hele hospitalet. Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen, er parat til at strejke.

“Vi står sammen med alle andre offentlige ansatte og går i konflikt sammen. Vi ønsker ikke, at det offentlige arbejdsmarked skal være lønførende, men at arbejdsgiverne skal anerkende, at det offentlige ligesom det privat skal have en lønudvikling, der sikrer vores realløn. Det er helt afgørende. Ellers bliver den offentlige sektor et B-arbejdsmarked, som ikke kan tiltrække den nødvendige arbejskraft,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Sådan rammer storkonflikten Gentofte

Hvis strejken går i gang den 4. april betyder det også stop for ikke-akutte operationer på Gentofte Hospital.

“Det vil ramme de planlagte operationer. Men vi lægger vores energi og forhåbninger i, at der skal nås at findes en løsning inden,” siger hun.

Hvad er din reaktion på lockouten?

“Jeg vil være oprigtig ked af det, hvis vi ser konflikten udfolde sig på de danske sygehuse. Der er nogle arbejdsgivere, som burde kigge indad. Det kan ikke være rigtigt, at de ønsker andenrangs offentlige hospitaler,” siger Lisbeth Lintz.

Daginstitutionen

Fagforeningerne har ikke udvalgt Gentoftes daginstitutioner som en del af strejken den 4. april. Men Kommunernes Landsforening har derimod varslet at lockoute daginstitutionerne den 10. april.

Sofie Noack, som er tillidsrepræsentant for lederne i Gentofte daginstitutioner, afventer lige nu de nye røgsignaler fra både fagforeninger og arbejdsgivere.

“Stemningen blandt de ansatte er meget forskellig. Nogle er meget bekymrede, andre har kampgejst. Men udgangspunktet er, at vi alle kæmper for gode arbejdsvilkår til at udføre vores pædagogiske arbejde og en løn som svarer til det, vi laver. Det handler om at blive anerkendt for sit arbejde. Men problemet er også, at vi har svært ved at rekruttere og fastholde pædagogerne på området, fordi de vil videreuddanne sig for at få en højere løn,” siger hun.

Og det er problematisk, især set i forhold til de nye krav, der i fremtiden møder pædagogerne.

“Dagordenen i dag er, at der er en ny styrket læringsplan på vej og en ny dagtilbudsreform fra regeringens side, som øger kravene til den faglige kvalitet i det pædagogiske arbejde. Det vil vi meget gerne levere, men også honorere. Det kræver, at vi har de rigtige uddannelser og kompetencer, men det kræver også en fornuftig løn. For ellers forsvinder de dygtige hænder fra vores område,” siger Sofie Noack.

Elevrådsformanden

Olivia Banach, som er den ene af de to elevrådsformænd på Gammel Hellerup Gymnasium, finder situationen ubehagelig.

“Jeg går i 2.g, og vi ved ikke, hvad eksamenssituationen kommer til at blive. Jeg var ikke til eksamen sidste år, og hvis jeg ikke kommer til nogle i år, så ender jeg med otte til næste år. Det virker meget uoverskueligt. Som elevrådsformand bekymrer det mig meget, fordi eleverne går rundt og er bekymrede. De ved ikke, hvad der foregår og stiller spørgsmål, som jeg ikke kan svare på. Jeg kan også se, at ledelsen er bekymret for, hvad der kommer til at ske. Det er det, som bekymrer mig mest. Det er lidt en kaossituation, når dem, som man er vant til kan svare på spørgsmålene, ikke længere kan,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Skoleelever: “Det går ud over os, og vi bliver ikke rigtig hørt”

Også 3.g'erne går rundt med panderynker for deres afgangseksamen.

“Det er klimaks for ens tre år på gymnasiet, hvor familien venter udenfor, og de får huen på. De er bange for, at de ikke kommer til at afslutte det på den ønskede måde. Ærgerligt, at vores uddannelse kommer på pause på et sådan uheldigt tidspunkt. Så jeg håber virkelig ikke, at der kommer lockout,” siger Olivia Banach.

Skolebestyrelsesformanden

Gentoftes folkeskoler er både udtaget til strejke og lockout, hvis overenskomstforhandlingerne bliver ved med at gå i hårdknude.

Marianne Bugge Zederkof, som er formand for skolebestyrelsen på Dyssegårdsskolen, mener dog ikke, der er grund til stor bekymring endnu.

“Det er min holdning, at det er en lovligt varslet strejke og lockout, og at det er sådan, den danske model fungerer. Jeg synes, det er brandærgerligt, at vi står i den her situation, men det er sådan, som det nu må være, og jeg håber, at parterne finder hinanden, inden det når ud i konflikt,” siger hun og fortsætter:

“Vi som forældre må indordne os under de forhold, der nu er. Og hvis det kommer til en strejke eller en lockout, må vi lave noget fællespasning, men jeg synes, det er alt for tidligt at tegne konturerne for det endnu.”

Strid om løn, frokostpauser og arbejdstid

1. april udløber den nuværende overenskomst for de offentligt ansatte i Danmark. Men forhandlingerne om en ny trækker ud.

På den ene side sidder lønmodtagernes fagforbund, og på den anden side sidder staten, regionerne og kommunerne. Striden kredser om løn, betalte frokostpauser og lærernes arbejdstid.
I sidste uge blev den optrappet, da fagforbundene varslede strejke fra den 4. april (hvis der ikke er fundet en løsning inden), og deres modpart svarede igen med et varsel om lockout fra den 10. april. 

Strejken tæller 110.000 medlemmer af fagforbundenes medlemmer, mens lockouten omfatter 440.000 ansatte, hvilket er næsten halvdelen af de offentligt ansatte. Ældre- og handicapområdet er dog undtaget.

En lockout betyder, at arbejdsgiverne sender de ansatte hjem uden løn. Nogle vil få deres normale løn fuldt kompenseret af deres fagforening, andre får tilbudt lån, og nogle får konfliktstøtte, der er et fastsat kollektivt beløb. Enkelte medlemmer af fagforeningerne vil være helt undtaget fra at blive ramt af både strejke og lockout. Det gælder blandt andet tjenestemænd, visse ledere og ansatte på områder, som kræver nødberedskab.

Staten, regionerne og kommunerne begrunder beslutningen om lockout med, at man ønsker at gøre konflikten så kortvarig som muligt. Den nyvalgte formand for Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard (S), forklarede det sådan her i en pressemeddelelse:
“Det er KL's eneste redskab for at lægge pres på forhandlerne og undgå en konflikt, som ellers kan risikere at trække ud i månedsvis. Vi ønsker at løse det her med parterne ved forhandlingsbordet i Forligsinstitutionen og opfordrer Folketinget til at overlade det til parterne at finde en løsning.”
Kommunernes Landsforening har udtaget 250.000 ansatte til lockout fra den 10. april, hvis der stadig er konflikt på det tidspunkt.

Forligsinstitutionen, som har til formål at hjælpe arbejdsmarkedets parter med at få aftaler på plads, har dog mulighed for at udskyde konflikten i to gange 14 dage.

Kilder: dr.dk, kl.dk

Publiceret 13 March 2018 12:30

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV