DET GODE LIV:

Alt er, som det skal være

Mange af os bliver stressede og skuffede, når vi føler, at vi må nøjes. Den begrænser os, den der nøjsomhed

Af
Af Camilla Grønnegaard Christoffersen

indehaver af Sundhedsværkstedet

Påskedag var jeg i DR Byen til koncert med Søren Huss. Jeg er betaget af hans smukke episke sangtekster, som henleder mine tanker på det nære og sanselige i livet. Sange om livets gang på godt og ondt med en god portion realisme, taknemmelighed og kærlighed.

Han opførte en sang, som han havde skrevet til sine forældres guldbryllup. I introduktion til sangen fortalte han om sin egen taknemlighed til sine forældre, og hvordan han beundrer deres evne til at nøjes.

LÆS OGSÅ: Chip mig eller brændemærk mig - jeg skal bare findes

Noget, der vist ikke siges at være et kendetegn i vores tid. Vi vil ikke nøjes, vi vil have det hele, og vi fortæller også gladeligt vores børn, at verden ligger åben for deres fødder, og at de ikke skal nøjes med noget som helst.

Det siger vi jo kun af kærlighed og med de bedste ønsker for deres fremtid. Den smukke sang fik mig til at reflektere lidt over dette.

“Det er synd for mig”

Mange af os bliver stressede og skuffede, når vi føler, at vi må nøjes. Den begrænser os, den der nøjsomhed.

Det gode ved ikke at ville nøjes er jo naturligvis, at det til tider bliver en drivkraft og motivation til at ville noget andet. Ulempen er, at det kan fastholde os i tanken om, at hvis bare noget var anderledes, ville alting være bedre.

Det kan efterlade os med en slags nedtrykthed, og de historier, vi knytter til denne fortælling, kan blive en slags referenceramme for fremtiden.

LÆS OGSÅ: Stop blodpropperne med hjernetræning

Hvis vi spejler os for meget i andres succes, er det også nemt at falde i “det er synd for mig”- brønden. Jeg må nøjes.

Det kan betyde, at vores opmærksomhed trækkes væk fra nuet og stjæler livsglæde.

Hvis vi bruger meget af vores tid på at tænke, at noget burde være anderledes, så bliver det sværere at være i nuet og måske endnu sværere at være taknemlig over alt det, vi har.

Glæden over de små ting har meget at sige for det generelle humør, mener Camilla Grønnegaard Christoffersen. Det kan for eksempel være synet af smukke blomster.

Glæden over de små ting har meget at sige for det generelle humør, mener Camilla Grønnegaard Christoffersen. Det kan for eksempel være synet af smukke blomster.

Mindfulness og nuet

I de senere år er mindfulness blevet et populært værktøj, teknik eller sågar livsstil.

Vi taler om mindful living, mindful eating og mindful lederskab etc.

Kernen er, at mindfulness er evnen til at opbygge et bevidst nærvær og opmærksomhed på det, der er lige nu med en accept og uden en vilje til at ville ændre noget her og nu.

Det at være i nuet, giver en mulighed for at nyde maden, samtalen eller nærværet med fuld opmærksomhed og kvalitet.

Det kan give en frihed og livsglæde. Alt for ofte, når vi har vores opmærksomhed andre steder end der, hvor vi er, så spiser vi uden nydelse, taler med andre uden at lytte eller stresser gennem dagen.

En vej til at træne sin opmærksomhed og taknemmelighed kan søges gennem meditative øvelser og visualiseringer, hvor der fokuseres på åndedrættet, arbejdes med tanker, følelser og kropsfornemmelser.

Det betyder ikke, at alting skal forblive status quo, men det betyder at se på situationen, som den er uden følelser og stressende negative tanker og kropsfornemmelser.

Netop dét kan give en mulighed for at opnå den ro, som mange af os higer efter i det daglige. En tilstand, hvor der er rum til 'at være', opleve ro, tilstedeværelse og uden dommen om 'at noget burde være anderledes'.

Når du bliver fanget i disse tanker, kan det nemt udløse uro, rastløshed, indre kritik, begær efter noget andet og utilfredshed.

Det er negative følelser, som kan udløse ubehagelige kropsfornemmelser, som kan lede os hen på tanken, at jeg er ikke god nok, der er ikke nok til mig, hvilket kan udløse stress og måske depression.

“Når vi er ude i naturen er det meget nemmere at være mindful, der stilles ingen krav og du overgiver dig til at være en del af noget større. Det kan føles rart,” siger Camilla Grønnegaard Christoffersen. Privatfoto

“Når vi er ude i naturen er det meget nemmere at være mindful, der stilles ingen krav og du overgiver dig til at være en del af noget større. Det kan føles rart,” siger Camilla Grønnegaard Christoffersen. Privatfoto

ØVELSE

Næste gang, du fanger dig selv i tankegangen: “Hvorfor skal jeg nøjes, og noget burde være anderledes” - så kan du i stedet tænke: “Alt er, som det skal være lige nu, hverken mere eller mindre.”
Hvad kunne det give dig at slippe denne mentale forestilling? Når du er mindful, er du tilstede i nuet, og du forholder dig til tanker og følelser neutralt. Dér har du din opmærksomhed henledt på at være tilstede, nyde din mad, tale med din kære, lytte til den gode musik. Og dér handler ikke om at nøjes.
En lille øvelse til at træne evnen til at være mere taknemmelig er, at man hver dag skriver tre ting ned, som man har været taknemmelig for i løbet af en dag. Denne øvelse har, hvis den gentages i eks. 10-14 dage, en dokumenteret effekt, når det gælder om at løfte humøret.

MINDFULNESS
Mindfulness som begreb eller teknik har rødder i buddhismen og yogaen. Det helt centrale er nærvær på det man er i gang med, hvor følelser og tanker blot observeres, uden dom og uden historier. Gennem øvelse og meditation bliver det klarere at se, hvilke tankemønstre vi kan være fanget i. Opmærksomhedstræningen kan hjælpe os til at se ind i os selv med venlighed og objektivitet, og det kan blive nemmere at mestre svære følelser. Dr. og forsker Jon Kabat-Zinn og kollegaer ved University of Massachusetts Medical School har haft en afgørende betydning for hvordan kognitiv terapi tilsat østlig filosofi fra buddhismen kan behandle personer med stress og depression.

Publiceret 11 April 2018 13:00

SENESTE TV