Kunstauktion til fordel for UNICEF By 2018

Kavalergården på Bernstorff Slot er ramme om kunstauktion søndag 15. april

Lions Hellerup afholder auktion i Kavalergården på Bernstorff Slot søndag 15. april kl. 15, med eftersyn fra kl. 13.

Klubben støtter op om projekt UNICEF By 2018 og har derfor besluttet, at indtægterne fra den årlige kunstauktion skal gå til dette projekt, fremgår det af en pressemeddelelse.

I den anledning har en række grønlandske kunstnere som Buuti Pedersen, Gukki Nuka Møller, Bolatta Silas Høegh, Sissi Møller og Aka Høegh doneret værker til auktionen.

Herudover er der værker doneret af Danske Bank. De består af grafiske værker fra perioden ca. 1970-1990 skabt af anerkendte danske kunstnere. Endelig er der nogle malerier af den lokale kunstner Jacob Gadd.

Bruun Rasmussen styrer

Som auktionarius får Lions hjælp af Frederik Bruun Rasmussen, der er tredje generation i Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Han har selv en særlig interesse for moderne kunst og har deltaget som vurderingsekspert i DR's populære kunst og antikvitetsprogram 'Hvad er det værd?'.

Forud for auktionen vil det være muligt at spise brunch på Bernstorff Slot. Denne skal bestilles direkte på slottet.

 

gs

Auktionarius Frederik Bruun Rasmussen styrer auktionen. Pressefoto

Auktionarius Frederik Bruun Rasmussen styrer auktionen. Pressefoto

null

Publiceret 13 April 2018 07:00

SENESTE TV