DEBAT:

Vi sætter stor pris på de offentligt ansatte

Karl Kristian Engelund, formand for Gentofte KU, Hulkærvej 32, Dyssegård

I den seneste uge har der været stor debat på de sociale medier omkring en kampagne lavet af Konservativ Ungdom i Stor-Århus. Kampagnen sammenlignede offentligt ansatte med babyer i en meget grov tone.

Jeg vil understrege, at vi i Gentofte Konservative Ungdom sætter stor pris på vores offentligt ansatte. Det er trods alt dem, der fører os igennem de smukkeste og sværeste tider, i skolen, på hospitalet og i kirken.

Vi håber, at forligskredsen snart finder en holdbar løsning, så vi alle kan slippe for strejke og lockout.

Publiceret 13 April 2018 18:00

SENESTE TV