ANNONCE

Det bedste til din hund

Cotonshoppen.dk startede som niche-webshop målrettet bomuldshunde, men har på 10 år udviklet sig til et online stormagasin med alle de kvalitets-hundeartikler, et menneske kan ønske sig på sin bedste vens vegne

På 10 år er Cotonshoppen.dk vokset fra en lille niche-webshop på hobbyplan målrettet ejere af bomuldshunde til at være en vækstvirksomhed med aktuelt fem fuldtidsansatte, en række deltidsmedarbejdere og et omfattende sortiment med kvalitetsprodukter for alle hunde – i alt 5.000 varenumre til omgående levering.

Forårets hit er en udstillingsvogn/cykeltrailer, Cotonshoppen selv importerer.

  

En del af det store udvalg er specialfremstillet i webshoppens eget brandnavn ’Ollipet’, der spreder sig over mange varenumre fra groomingsakse til transporttasker og hele tiden udvikles med nye artikler.

Cotonshoppen.dk er en af Danmarks største webshops med hundeartikler og vokser fra dag til dag.

 

 

Det greb om sig

Det hele startede, da indehaver Christina Bæk Møller af hensyn til familiens allergiske søn købte en allergivenlig hund af racen Coton de Tuléar også kaldet ’bomuldshunden’.

 

”Jeg begyndte på lidt hobby-opdræt. Det ene kuld tog det næste, og til sidst følte jeg mig fagligt rustet til i samarbejde med dyrlæger og dyreadfærdskonsulenter at skrive den første bog på dansk om Coton de Tuléar. Men ingen ville udgive den, så det måtte jeg selv gøre, og Cotonshoppen.dk startede derfor som en lille webshop, der udelukkende skulle sælge min bog,” fortæller indehaver Christina Bæk Møller.

 

Forespørgslerne på de kamme og andre produkter, hun omtalte i bogen, blev dog flere og flere.

”Først henviste jeg bare folk til butikker, hvor de kunne købe varerne, hvilket var dumt, når jeg selv havde en webshop. Altså begyndte jeg selv at forhandle hundeartikler, og siden har det bare grebet om sig,” siger Christina.

 

Hun driver på 15. år – og fortsat på hobbyplan – Kennel Dyssehøj, der er registreret af Dansk Kennel Klub som opdrætter af Coton De Tuléar.

Her pakkes dagens ordre omhyggeligt, så pakkerne kommer sikkert frem til kunderne.

 

 

 

Personlig webshop og ekspertise

Familiens hunde deltager aktivt i virksomheden, idet de medvirker i de mange informative og underholdende videoer, Cotonshoppen.dk deler med sine mere end 17.000 følgere på Facebook, Instagram og YouTube.

 

”Med videoerne og vores hurtige respons på mail og telefon prøver vi at gøre vores webshop så personlig som mulig. Så kan vores kunder også se, at det rent faktisk er rigtige mennesker og hundeelskere, der sidder på den anden side af skærmen. Vi deler vores viden og ekspertise med vores kunder og giver dem god vejledning, så de køber de helt rigtige produkter til deres hunde. Mange opdrættere køber deres udstyr hos os og anbefaler os til deres hvalpekøbere. Den anerkendelse er vi glade for,” siger Christina, netop hjemvendt fra den store messe ’Interzoo’ i Nürnberg, hvor Cotonshoppen.dk møder leverandører fra hele verden og finder spændende nyheder til vovserne.

Christina Bæk Møller opdrætter stadig Coton de Tuléar, og familiens hunde medvirker i webshoppens marketing-aktiviteter på sociale medier.

 

 

 

Det bedste til hunden

Hunde er blevet mere menneskeliggjorte end for få år siden, mener Christina, og mange hunde lever et luksusliv.

 

”For mange mennesker er hundene deres små børn, og de skal have det bedste. Vi sælger hårtørrere til hunde for 4-5.000 kroner. Det ville du ikke bruge på dit eget hår. Og mens din egen shampoo måske ikke må koste mere end 25 kroner, giver du let 2-300 kroner for en god shampoo til din hund. Selvfølgelig har vi også alle de gode, nødvendige produkter til hundeejere, der ikke ønsker at bruge lige så meget på deres hund, men tendensen er klart, at hundeejere bruger flere og flere penge på deres kæledyr og gerne betaler store beløb for unikke produkter, de ikke ville unde dem selv,” siger Christina Bæk Møller.

Hvalpeleg i Kennel Dyssehøj.

 

 

 

 

Klar til udstilling

Forårets hit er en udstillingsvogn, Cotonshoppen selv importerer.

”Det er en klapvogn med indbygget grooming-bord, hvor du kan sætte din hund, frisere den og gøre den i stand, inden den skal ind i ringen. Ja, hunde har fire ben og kan gå selv, men vognen er praktisk på en hundeudstilling, hvor du kan køre din nyvaskede hund ind, så den ikke skal gå gennem vandpytter og mudder. Den kan også bruges som cykelvogn på en tur ud i det grønne. Det er bare at spænde den bagpå og komme afsted,” siger Christina Bæk Møller”.

 

Hendes webshop er i øvrigt begyndt at tilbyde spændende katteartikler, så nu har de små katte og deres ejere også en god grund til at handle hos Cotonshoppen.dk.

Indehaver Christina Bæk Møller har personligt opbygget en af Danmarks største webshops indenfor hundeartikler med over 5000 varernumre du kan forkæle din hund med.

 

Se mere på www.cotonshoppen.dk

 

Følg Cotonshoppen på Facebook

 

Følg Cotonshoppen på Instagram