ANNONCE

Arthur erobrer bilbranchen med EUX Business

Mød Arthur fra EUX Business på Knord, der forener skolegang og praktik og kombinerer det bedste fra skolens og erhvervslivets verden. Og bagefter står man med en studentereksamen

 

17-årige Arthur Blak Thomsen er godt i gang med 2. år af den toårige EUX Business, og han er tæt på at kunne lukke en elevaftale med en spændende arbejdsplads.

”Til sommer starter jeg på en elevplads på to år. Jeg kunne godt tænke mig at komme indenfor bilverdenen som bilsælger. Jeg har søgt forskellige steder og har fået nogle tilbud, men har ikke besluttet endnu, hvor jeg tager hen. Valget står mellem Mercedes og BMW. Det er tydeligt, at virksomhederne er rigtig interesserede, fordi de får nogle unge lige fra studiet, de kan danne og forme. Samtidig har vi en vis faglig ballast, fordi vi har businessrelaterede fag som Økonomi og Afsætning,” siger Arthur.

 

 

Du får det hele med

EUX Business er den erhvervsfaglige studentereksamen, der rummer det bedste fra både skolens og erhvervslivets verden.

Efter to år kan du blive elev inden for eksempelvis administration, økonomi, butik og handel.

Du kan også søge ind på en videregående uddannelse, da en EUX Business giver dig en studentereksamen. Med EUX Business får du det hele med.

 

Et godt sted at starte

Arthur ser elevpladsen som et godt sted at starte på arbejdsmarkedet.

”Men hvis jeg skal videre og gøre karriere i en virksomhed, gælder det om i hvert fald at have en videregående uddannelse. Derfor er det min plan at starte med at tage bacheloruddannelsen til Økonom efter min elevplads,” siger Arthur.

Han anbefaler EUX Business til andre unge, der er interesseret i handel og synes, at STX er lidt uoverskuelig.

”Jeg er typen, der ikke er sikker på, hvad jeg kan bruge STX til. Jeg tænkte, at det var bedre for mig at komme herud til handels-rettede fag og komme tidligt ud i rigtigt arbejde i en branche, der interesserer mig,” siger Arthur.

 

På tværs af klasserne

Et plus ved handelsskolen er den gode stemning blandt eleverne, mener han.

”Folk er rigtig søde over for hinanden. Vi er gode til at mødes og hygge, og der er masser af fester og arrangementer for eleverne. Du lærer helt automatisk elever fra andre klasser at kende, fordi du har fag som Erhvervsret og Innovation på tværs af klasserne.”

 

 

Hvad er EUX Business?

EUX Business er den erhvervsfaglige studentereksamen, der giver dig dobbelt op på muligheder, uddannelse og faglighed - en ungdomsuddannelse, der kombinerer en studentereksamen med en erhvervsuddannelse.

Uddannelsen varer i alt fire år. De første to år får du fag på gymnasialt niveau, der giver dig mulighed for at læse en videregående uddannelse, mens du på uddannelsens sidste to år kan komme ud i en elevplads i en virksomhed inden for det område, der interesserer dig.

 

Du kan vælge en 2-årig praktikplads inden Kontor, Handel eller Detail/butik. Der er rigtig gode muligheder for at finde praktikpladser, både i Danmark og i udlandet. Her kan du møde Andreas, som har valgt at tage sin uddannelse som salgsassistent hos Ralph Lauren i Tyskland: https://www.knord.dk/en-investering-i-fremtiden.html

Elitesport eller Team Danmark?

Vidste du, at der er mulighed for at følge specielle ordninger for elitesportselever eller hvis du er under Team Danmark-ordningen? Vi tilbyder vores idrætselever særlige fordele, så der er mulighed for både at dyrke sport på høj plan og samtidig tage en uddannelse med høj faglighed.

 

Hvor man kan læse EUX Business?

Hillerød Handelsskole, Trollesmindealle 24, 3400 Hillerød.

Lyngby Handelsskole, Hjortehøjsvej 1, 2800 Kongens Lyngby.

Frederikssund Handelsskole, Heimdalsvej 1, 3600 Frederikssund

Læs mere

Du kan læse mere om EUX og de mange spændende muligheder for praktikpladser her: https://www.knord.dk/om-eux-business.html