Novo Nordisk Gentofte. Foto: Jesper Villadsen/Byrd.

Novo Nordisk Gentofte. Foto: Jesper Villadsen/Byrd.

Kemikalieudslip hos Novo Nordisk: Tre ansatte indlagt på Rigets Traumecenter

Flere ambulancer, en vagtlæge, politi og beredskab rykkede ud til Novo Nordisk i Gentofte

Et udslip af kemikalier hos Novo Nordisk i Gentofte udløste storalarm tirsdag aften. Tre ansatte er indlagt på Rigsshospitalets Traumecenter, oplyser Nordsjællands Politi.

Flere ambulancer, en vagtlæge, politi og beredskab rykkede ud til Novo Nordisk i Gentofte, da alarmen om udslippet indløb.

"De tre ansatte opholdt sig i et lokale, hvor de fik det dårligt at de giftige dampe. Vi ved endnu ikke hvorfor eller hvordan dampene opstod," siger vagtchef Dan Houtved, Nordsjællands Politi, til B.T.

En af de tre ansatte klagede over vejrtrækningsproblemer, men ifølge Dan Houtveds oplysninger fra lægerne skulle ingen af dem være i kritisk tilstand.

Lokalet er nu blevet isoleret og lukket af.

"Det har ikke været nødvendigt at evakuere hele bygningen," siger vagtchefen.

Publiceret 12 March 2019 19:04

SENESTE TV