3.000 husstande måtte tirsdag morgen finde stearinlysene frem, da strømmen gik. Modelfoto: Mostphotos
3.000 husstande måtte tirsdag morgen finde stearinlysene frem, da strømmen gik. Modelfoto: Mostphotos
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

3.000 husstande gik i sort

Tirsdag morgen måtte Gentofte-borgere spise morgenmad og børste tænder i mørke

Af Kathrine Albrechtsen

Klokken var 7.40, da 3.000 husstande i en radius ud fra Ordrupvej og Jægersborg Allé gik i sort.

Årsagen var en kortslutning i elnetselskabet Radius' anlæg, som ligger på Jægersborg Allé, forklarer presseansvarlig hos Radius, Morten Kidal.

Klokken 9.30 ligger 200 husstande stadig hen i mørke, men de forventes at få strøm igen inden for den næste time.

Årsagen til kortslutningen i et 10 kilovoltnet er endnu ikke fundet. Men det kan være mange forskellige ting, som udløser det, forklarer Morten Kidal.

“Som eksempel ligger vores kabel i jorden. Det kan være en sten, der arbejder sig op fra undergrunden og gnaver sig ind i kablet. Men typisk er det de mange byggeaktiviteter, hvor entreprenører kommer til at grave i dem. Eller kraftige nedbørsmængder,” forklarer han.

Publiceret: 13. Februar 2018 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Bøger
Forsiden netop nu