Arkivfoto
Arkivfoto

4.000 motorcykler åbner Bakken

På torsdag åbner flere tusinde motorcykler endnu engang Bakken

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér   Del
Motorcyklerne kører ad følgende rute:
Nørrebrogade – Lygten – Tagensvej – Tuborgvej – Strandvejen – Kystvejen – Strandvejen – Dyrehavevej – Christiansholmsvej – Klampenborgvej – Dyrehavsbakken.
Kilde: Nordsjællands Politi

På torsdag bliver det for alvor forår.

Her slår Bakken nemlig portene op til en ny sæson, og traditionen tro vil et stort antal motorcyklister igen i år lufte deres tohjulede køretøjer, når de kører fra Nørrebro i København til Dyrehaven i Klampenborg for at markere forlystelesparkens åbning.

Se også: TV: Se Bakkens nye vilde rutschebane

Politiet forventer, at op imod 4.000 motorcykler vil deltage i det traditionsrige optog.

Motorcyklisterne samles på Nørrebrogade ved Lygten fra klokken 17.00, hvorefter de i samlet flok - med politieskorte hele vejen - vil sætte kursen mod Bakken klokken 19.

Se motorcyklernes rute i fakta-boksen nederst i artiklen

Når motorcyklisterne ankommer til Klampenborg, vil de blive ledt ind på Bakkens parkeringsplads gennem en midlertidig åbning fra Skovporten. En stor del af Bakkens parkeringsplads forventes derfor at være optaget af motorcykler torsdag aften.

Det forventes, at de mange motorcykler vil være fremme ved Bakken senest klokken 20.30, oplyser politiet.

Læs også: Lisbet Dahl: Inden kender udfaldet af Cirkusrevyen

Lyssignalerne på ruten vil undervejs blive betjent manuelt af politiet, og signalerne på ruten vil det meste af tiden vise grønt lys for optoget eller være helt slukket.

Derfor vil det blive vanskeligt for andre trafikanter at krydse ruten - specielt på Strandvejen i Hellerup - og politiet opfordrer kørende trafikanter, der skal mod nord,  til at benytte Helsingørmotorvejen eller Bernstorffsvej og om at udvise tålmodighed og hensyn.

Publiceret: 26. Marts 2012 10:15
Leveret af Lokalavisen
Del på Facebook
Se også:
Ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Villabyerne
Parse Error line 3, character 68