Foto: Signe Haahr Pedersen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

7-årig europamester: “Man skal ikke være bange for bare at prøve”

Pelle Sylvester Folden Lund fra Charlottenlund vandt for nylig europamesterskabet i hip hop, selvom det ikke var meningen, han skulle danse

Der er høj musik i stuen. 7-årige Pelle Sylvester Folden Lund og hans søster Flora på 10 år har fjedre i fødderne.

De hopper, går ned i knæ, sparker, drejer rundt og ruller med skuldrene. Trinene kommer af sig selv, ligesom de gjorde for en måneds tid siden, da de begge deltog i europamesterskabet i hip hop i Walbrzych i Polen, og hvor Pelle endte på toppen af podiet med guld om halsen som vinder af sin kategori.

“Det var ikke meningen, jeg skulle danse,” fortæller han hjemme i huset i Charlottenlund.

“Min søster skulle danse samme dag, og så fik jeg lov til at stille op. Det var min mor, der spurgte, om jeg ville, og så blev jeg glad og glædede mig.”

Fandt selv på dansen

Foran en flok dommere skulle Pelle improvisere sin dans ud fra den musik, der kom ud af højtalerne i den store hal med publikummer til alle sider. Men han var ikke nervøs, siger han.

“Nej. Jeg var meget mere spændt, da de skulle sige, hvem der havde vundet og spurgte mig om nogle ting, jeg ikke kunne forstå.”

Pelle, der lige har afsluttet 1. klasse på Ordrup Skole, begyndte at danse for fire år siden på samme danseskole som sin storesøster - AL Dans, der ligger i Søborg.

“Det startede, fordi jeg ikke kunne stå stille, da jeg var lille,” fortæller Flora og griner.

Både hun og Pelle synes hip hop er den sjoveste disciplin.

“Det er det eneste, jeg øver mig på. Det er mere drenget end disko og ballet. I hip hop skal man ikke have palietter på, når man skal danse,” forklarer Pelle, der deltog i sit første dansestævne sidste år.

“Det er sjovt, når det virkelig gælder. Det er ikke bare træning, og det kan jeg godt lide.”

Næste konkurrence for Pelle og Flora venter i oktober med verdensmesterskabet i Brøndbyhallen. Og Pelle glæder sig.

Har du et godt råd til folk, der ikke føler, de er gode til at danse, men gerne vil lære det?

“Man skal ikke være bange for bare at prøve.”

Kategorien, som 7-årige Pelle vandt til EM i Polen, var Hip hip solo for drenge i “Mini Kids”.
Kategorien, som 7-årige Pelle vandt til EM i Polen, var Hip hip solo for drenge i “Mini Kids”.
Pelle Sylvester Folden Lund bor i Charlottenlund med sin familie, hunden Karma og en kat.
Pelle Sylvester Folden Lund bor i Charlottenlund med sin familie, hunden Karma og en kat.
Efter sommerferien begynder Pelle i 2. klasse på Ordrup Skole, og hans søster Flora begynder i 4. samme sted.
Efter sommerferien begynder Pelle i 2. klasse på Ordrup Skole, og hans søster Flora begynder i 4. samme sted.
Hip hop kræver kasketter og seje sneakers. Til daglig “går jeg bare i cowboy-shorts og sådan,” fortæller Pelle.
Hip hop kræver kasketter og seje sneakers. Til daglig “går jeg bare i cowboy-shorts og sådan,” fortæller Pelle.
Publiceret: 12. Juli 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!