Jens Andersen synes, at Hellerup Station, som er en af hovedstadens største og ældste stationer, ligner slum.
Jens Andersen synes, at Hellerup Station, som er en af hovedstadens største og ældste stationer, ligner slum.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

ÅRET DER GIK: Forfatteren: Få nu forskønnet Hellerup Station

År 2016: Hvordan gik det så?
Villabyerne har spurgt markante personer fra Gentofte Kommune om, hvad deres 2016 har lært dem - og hvad de ser frem til i 2017?

Jens Andersen, forfatter og journalist, hvad var din største oplevelse i 2016?

"At arbejde sammen med min hustru omkring en stor bogudgave på både svensk og tysk af Astrids Lindgrens brevveksling med hendes tyske veninde Louise Hartung i årene 1953-65. Fantastisk venskabshistorie, der også udkommer på dansk i 2017."

Hvad har været den største udfordring?

"At få omtalte bog færdig til tiden, så den kunne nå at udkomme i Sverige og Tyskland op til jul. Et kæmpe puslespil, fuld af små historiske detaljer, der har taget os halvandet år."

Hvad fik dig til at grine i 2016?

"Comedyserien 'Ditte og Louise'. Endelig fik to vildt sjove kvinder lov til at give de ulideligt mange kvartsjove mandekomikere i dansk fjernsyn baghjul, og så lægger DR serien ned. Det er da til at blive sortseer af!"

Hvad gjorde dig mest vred?

"Jeg er ikke vred, men dybt, dybt bedrøvet over, at en så lille og primitiv mand som Donald Trump skal lede verdens største land. Det er en ommer, Amerika!"

Hvad var din bedste oplevelse i 2016?

"At blive bedstefar. Det har jeg glædet mig til i mange år. Få ting i livet er vigtigere end at lege med et barn."

Hvad har du lært i 2016?

"Det samme som de forrige år: At historien gentager sig. Desværre."

Hvad ser du frem til i 2017?

"At Gentofte Kommune og Københavns Kommune i samarbejde får moderniseret og forskønnet Hellerup Station. Måske endda åbnet de toiletter, der har været lukket i ti år. En af hovedstadens største og ældste stationer ligner slum."

Hvilken lokalsag var den vigtigste i 2016 – og hvilken var den mest ligegyldige i 2016?

"Jeg har ikke fulgt så meget med i lokalpolitik det forløbne år, men har nået at glæde mig over hele ombygningen af området ved Gentofte Stadion. Det kunne lade sig gøre. Skal vi så ikke også se at få hanket op i Hellerup Station?"

Publiceret: 09. Januar 2017 18:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere