Foto: Signe Haahr Pedersen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Abraham: “Det eneste, jeg ønsker, er et privatliv”

Abraham fra Etiopien bor med sin søn på otte måneder på Hospitalsvej. Snart skal han flytte over i de nye midlertidige boliger på Hellerupvej. Men han glæder sig ikke.

Af Kathrine Albrechtsen

“Daddy finger, daddy finger, where are you?”, lyder det fra fjernsynet inde på værelset.

De 20 kvadratmeter er fuldt udnyttet. Soveværelse i det ene hjørne, spisebord i det andet, køkken i det tredje og legestue

for lille Markon på otte måneder i det fjerde - men hele værelset bliver nok snart taget i brug.

For den lille mand løfter sig kampstærk op på to ben, balancerer faretruende, før han lader sig falde ned. Der går ikke lang tid, før det lykkes ham at tage sine første skridt.

Markon bor sammen med sin far Abraham, der er flygtet fra Etiopien og kom til Gentofte i april i år.

Da Abraham første gang trådte ind i værelset i den nedlagte sengestue på Gentofte Hospital, var hans første tanke, at han hellere ville tilbage til asylcenteret Avnstrup.

Men han overbeviste sig selv om, at det kun var en midlertidig bolig. Siden er forholdene hurtigt spidset til.

“Fra kl. 15 er der virkelig meget larm i form af musik, folk, der råber til hinanden eller taler i telefon ude på gangen. Så det er svært at få Markon til at sove,” siger Abraham.

Verbale slagsmål

Hver dag kommer Markons mor og Abrahams kone, Maider, og passer ham, mens Abraham er i praktik som maler i Albertslund. Maider bor på asylcenteret Avnstrup, mens hun venter på at få opholdstilladelse.

På Hospitalsvej deler man toilet og badeværelse med sin nabo, mens de to køkkener bliver delt mellem de 20 beboere.

“Vi har fælles rengøring, men det fungerer ikke. Ofte kommer der verbale slagsmål over rengøringen mellem beboerne,” siger Abraham

Og Maider nikker.

“Folk tager ikke ansvar for det her sted, fordi de ikke er glade for at være her. Hvis det var et godt sted, ville man passe på det. Folk er heller ikke i overskud. De har deres egen stress og problemer at kæmpe med. Det er sensitive folk, som har været igennem hårde ting, inden de kom hertil,” siger hun.

De bor kun tre familier på Hospitalsvej, resten er enlige mænd, som ofte holder fester i weekenden med høj musik, og det fungerer dårligt i kombination med en lille dreng på otte måneder, fortæller Abraham.

Flere gange har han forsøgt at tale med kommunen, om de ikke kunne flytte dem hen til et mere fredeligt sted. Men svaret var, at de skulle vente.

Tvunget til at flytte

Da Abraham skulle ud og se Hellerupvej, blev han fortalt, at det var et bedre sted for familier. Derfor var han fortrøstningsfuld, lige indtil han trådte ind ad døren. Hans nye hjem viste sig at være et tidligere klasseværelse, som var delt i to af tynde skillevægge. På etagen skulle han bo sammen med 15 andre familier, i alt 52 personer, der skal dele tre toiletter og to håndvaske samt køkken.

Mens de to baderum skal findes i kælderen, som de deler med stedets 30 enlige flygtninge, som bor på den anden etage.

Abraham skrev med det samme til kommunen, at han hellere ville vente på en permanent bolig på Hospitalsvej, hvor han i det mindste kun skal dele toilet og bad med naboen.

Men beskeden fra Gentofte Kommune var klar. Enten flytter du fra Hospitalsvej ind på Hellerupvej, eller også finder du din egen bolig. Derfor pakker Abraham nu sit hjem sammen, tager Markon på armen og flytter ned på Hellerupvej.

“Jeg forventer virkelig ikke meget af min bolig - bare fred og ro, så min søn kan sove. Inden vi kom, oplevede vi så mange dårlige ting, og vi er så glade for at være i sikkerhed her. Det eneste, jeg ønsker, er et privatliv,” siger Abraham.

Publiceret: 29. August 2017 11:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere