Christinna Pedersen (forrest) og Kamilla Rytter Juhl ses her ved Skovshoveds guldtriumf sidste år. Arkivfoto: Ole Tradsborg
Christinna Pedersen (forrest) og Kamilla Rytter Juhl ses her ved Skovshoveds guldtriumf sidste år. Arkivfoto: Ole Tradsborg
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

All England-guld til Skovshoveds superduo

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl vandt guld i weekenden i den legendariske badmintonturnering i Birmingham. Dermed et perfekt boost inden den hjemlige holdturnering genoptages tirsdag aften, hvor SIF og GBK tørner sammen

Det var allerede kendt ved juletid, at Skovshoved og GBK mødes i et lokalt badmintonbrag, når de hjemlige kvartfinalekampe i Badmintonligaen skal spilles.

Men siden har Skovshoveds mange stjernespillere boltret sig på de helt store arenaer rundt i den store badmintonverden og dermed holdt formen helt intakt.

Senest i forgangne weekend, hvor Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl fandt kulminationen på mange flotte internationale optrædender, da de tog guld i damedoublen ved badmintonturneringen All England i Birmingham. Som det første danske damedoublepar siden 1965.

Skovshoveds superpar, der også privat danner par, er i hjemlig badmintonregi alt for suveræne, og derfor er de 'splittet op' og indgår i andre konstellationer på SIF-holdkortet efter nøje overvejelse fra træner Henrik 'PK' Rohde.

Skovshovedmakker Carsten Mogensen, der internationalt danner par med Mathias Boe, dystede også om guld i All England mod et par fra Indonesien, men de måtte se sig besejret af det stærke indonesiske par.

Tirsdag spilles første kvartfinaleakt på GBK's hjemmebane, mens der er returmatch mandag den 26. marts. Begge kampe sættes i gang kl. 19, og især i første kvartfinaleopgør gælder det om at møde tidligt frem for at sikre sig adgang til holdkampen.

For begge hold gælder, at jagten på guld ligger inden for nær fremtid, da Guldkampen allerede afvikles den 16. april.

Her er Skovshoved selvfølgelig storfavoritter til at gentage sidste års guldtriumf, men første hurdle skal altså afvikles først, før eventuelle gyldne tanker kan melde sig.

Publiceret: 19. Marts 2018 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Bøger
Forsiden netop nu