Camille Pissarro, ‘Personer der diskuterer i vejkanten’, 1856. Stern Pissarro Gallery, London.
Camille Pissarro, ‘Personer der diskuterer i vejkanten’, 1856. Stern Pissarro Gallery, London.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Anmeldelse: Da dansk guldalder mødte fransk impressionisme

Ordrupgaard sætter i udstillingen ’Pissarro. Et møde på Skt. Thomas’ et mesterligt fokus på relationen mellem den danske guldaldermaler Fritz Melbye og Camille Pissarro

Af Susanne B. Gjedde

På Skt. Thomas mødte Camille Pissarro (1830-1903) som 21-årig den fire år ældre danske maler Fritz Melbye (1826-1869). Der blev knyttet et tæt malerfællesskab mellem dem, og det kom til at spille en vigtig rolle i den tidlige udvikling af den impressionistiske malerkunst.

De havde begge dansk statsborgerskab, men deres opvækst var vidt forskellig. Melbye voksede op i Helsingør med udsigt til Kattegat; Pissarro tilbragte sin tidlige barndom på Skt. Thomas i det Caribiske hav.

Når man siger impressionistisk malerkunst, vil en del sikkert tænke Monet og hans åkandemalerier. Men det var faktisk Pissarro, som var hovedpersonen i det opbrud i malerkunsten, der fandt sted i midten af 1800-tallet i Frankrig, og som senere fik betegnelsen impressionisme. Hvorledes kunstnerfællesskabet med Melbye påvirkede Pissarro, er det bærende tema i den nye udstilling på Ordrupgaard.

En stor bedrift

Udstillingen viser i alt 120 oliemalerier, akvareller, tegninger og skitser fra det tidlige samarbejde mellem Melbye og Pissarro. Hovedparten af værkerne har aldrig tidligere været udstillet og er udlånt fra museer og samlinger fra hele verden.

De væsentligste bidrag stammer fra The Ashmolean Museum i Oxford, The Olana State Historic Site i New York og fra Coleccion Patricia Phelps de Cisneros i Caracas.

Det må siges at være en sand bedrift, at det er lykkedes at få disse værker til Danmark. Desuden er der i udstillingen pulte med store fladskærme, som viser billeder fra Dansk Vestindien, og man kan bladre i Melbyes skitsebog.

Også naturvidenskaben bringes i spil, idet Alexander von Humboldt (1769-1859), som bl.a. er berømt for sin udforskning af Venezuela, har været inspirationen til udstillingens børnerum.

Et særligt venskab

Fritz Melbye var oplært af sine ældre brødre, Anton og Vilhelm, i marine- og landskabsmaleri i den beundrede Eckersberg-tradition. Han ankom i 1851 til De Dansk Vestindiske Øer betalt af den danske regering for at illustrere den caribiske fauna og flora.

Pissarro blev sendt på kostskole i Frankrig fra han var 12-17 år gammel for at lære købmandsskab. Han blev af sin lærer opmuntret til at tegne, men da han i 1847 vendte tilbage til Skt. Thomas kaldte pligten, og han måtte arbejde i sin fars forretning.

Det fortælles, at Melbye lagde mærke til den unge mand, som kontrollerede skibslasterne nede ved havnen, og som i ledige øjeblikke tegnede i sin skitseblok. I alt fald er det en kendsgerning, at de etablerede et malerfællesskab, og da Melbye efter nogen tid foreslog, at de skulle rejse til Venezuela, besluttede Pissarro sig for at tage med uden at sige noget til sin familie.

For knap 30 år siden dukkede en samling skitser, tegninger og malerier op signeret Pissarro og Melby (man bemærker den forkerte stavning af Melbyes navn).

Værkerne havde i ca. 100 år befundet sig bag en trappe på maleren Frederic Edwin Church' landsted Olana i den nordlige del af staten New York. Men hvordan var denne samling kommet i Church' besiddelse?

En nærmere efterforskning viste, at Pissarro, da han i 1854 rejste tilbage til Skt. Thomas fra Venezuela, efterlod notesbøger, tegninger og malerier i Melbyes varetægt.

Melbye arbejdede senere sammen med Church i New York og på Jamaica, og da han i 1866 rejste videre ud på eventyr i Asien efterlod han samlingen i Church' varetægt. For at sikre det rette ejerskab, blev der senere noteret Melby på samtlige værker i mappen.

Det er ikke altid let at se, hvem der har malet hvad. Pissarro mødte i Melbye en åben og antiautoritær eventyrer, og han blev hans lærer og mentor i de følgende år. De etablerede fælles atelier og arbejdede med de samme motiver.

Melbye indførte Pissarro i Eckersberg-traditionen med at male i det frie, også kaldet 'plein-air' maleri, og de tog ofte på udflugter ud i naturen for at male sammen.

På Ordrupgaard er værkerne sat op ved siden af hinanden, således at man kan følge deres parløb de to år, de tilbragte sammen på Skt. Thomas og i Venezuela.

Ikke alle værkerne er signerede, og det er af og til svært at se, hvem der har ført penslen. Man genkender dog Melbyes tendens til at bruge rødlige og turkise farvetoner i en del af værkerne.

Tidlig impressionisme

På udstillingen kan man se et lille oliemaleri malet af Pissarro som helt ung i 1844 i Sorgenfri Skov. Den specielle motivopbygning med skoven tæt på genfinder man i hans senere værker, hvor den mørke skov sjovt nok er blevet til jungle.

Ved at trække planterne frem i forgrunden fjernede Melbye sig fra Eckersberg og introducerede en kompositionsform, som impressionisterne senere tog til sig.

Den ligeværdige arbejdsform, som Melbye tog med sig fra den danske guldalderkunst, var også noget, Pissarro videreførte i Frankrig. Der var det ham, der indtog rollen som den ældre og mere erfarne i gruppen af unge malere, som bl.a. talte Paul Cézanne, Paul Gaugin og Georges Seurat.

Pissarro havde af Melbye lært at arbejde med enkle motiver og at male en ikke opstyltet kunst. Som noget nyt brugte Melbye også rene farver direkte på lærredet uden først at blande dem på paletten.

Han malede skyggerne blå og trak ikke motiverne op med konturer. Alt sammen karakteristiske træk, som man genfinder senere i impressionismen. Disse kunstneriske greb viser tydeligt, hvordan Pissarros møde i ungdomsårene med Melbye kom til at spille en stor rolle i Pissarros kunstneriske udvikling.

Deres veje skilles

Melbye forlod Venezuela i 1854 og rejste videre ud i verden. Han åbnede et atelier i New York, hvor malerier af troperne var i høj kurs.

Melbye var en sand eventyrer, og efter nogle år drog han videre til Asien. Han døde i Shanghai, formentlig af tropisk feber blot 43 år gammel.

Pissarro rejste fra Venezuela tilbage til Skt. Thomas, for året efter at tage til Paris for at videreuddanne sig som maler. Han vendte aldrig tilbage til Caribien.

I Paris fandt Pissarro og Melbye atter sammen for en stund, og Pissarro fik interessant nok bl.a. maleropgaver af Fritz' bror Anton Melbye med at male skyer på hans malerier.

I starten af sit ophold i Paris brugte Pissarro stadig motiver fra Dansk Vestindien. Men efterhånden ser man, hvordan palmerne blev til popler.

Flere besøg værd

Udstillingen er meget smukt og originalt kurateret af museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark, som også er forfatteren til den spændende og rigt illustrerede bog, som ledsager udstillingen.

Det er grundig research og et imponerende arbejde, der ligger til grund for både udstilling og publikation.

I hvert eneste rum mærker man historiens vingesus og bliver fanget ind af de mange fortællinger, der oprulles foran øjnene af en. Udstillingen skaber en interessant trekant mellem Danmark, Skt. Thomas og Paris og kan ses fra mange vinkler.

Der er noget for enhver smag uanset alder. Det kan simpelthen ikke gøres bedre, så derfor får udstillingen seks ud af seks stjerner.

Udstillingen, der markerer 100-året for Danmarks salg af De Vestindiske Øer, kan opleves på Ordrupgaard frem til den 2. juli.

Publiceret: 13. Marts 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere