Det er Olaf Samsons hestesportsbilleder, der tager sig bedst ud i det udpluk af værker, han udstiller.
Det er Olaf Samsons hestesportsbilleder, der tager sig bedst ud i det udpluk af værker, han udstiller.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

ANMELDELSE: Det er ikke verdenskunst - men mindre kan også gøre det

Den nye udstilling af ’De Syv’ på Strandlund er pæn og hyggelig. Hverken mere eller mindre

Af Peter Madsen

Kunstudstillingerne i restauranten på Strandlund i Charlottenlund fortsætter stabilt og varieret som gennem flere år, og det skyldes nogle ildsjæle blandt beboerne, som får udstillingerne på benene og på væggene, og af og til koncerter af god kvalitet også.

Denne gang er der tale om en kunstgruppe, 'De Syv', som i marts og april er at finde på stedet.

Lad det være sagt med det samme; det er ikke verdenskunst, der beklæder de nydelige vægge, men en slags 'hverdagskunst' af varieret kvalitet. Fra de klassiske landskaber over portrætter til stiliserede udfoldelser er der tale om.

I første kategori finder vi Lise Nortvig, som med søde landskabsmalerier i gode og stærke naturfarver iblandet jordfarver for det meste får en nænsom fortælling frem på de små lærreder, og stemninger af de hyggelige er der tale om. Også lettere dramatiserede himmelpartier er at finde.

I modsatte ende af skalaen, stilistisk, er Hans Larsen med tre skilderier, der alle er lettere kubistisk opbyggede, og spøjs surrealisme bliver der også pustet til. Ganske sjove, som billedet 'Skyggen', hvor skyggen peger fingre af dens ophav såmænd.

Afstand hjælper

Lene Hjermind står frem med bl.a. nogle portrætter, og de kan betegnes som lidt groft malede og lidt diffuse, men laver man afstand til de små lærreder, går det bedre. På trods af, at de virker lidt grynede i udtrykket. Også et landskabsmaleri af de klassiske har maleren med, og det er faktisk nydeligt.

Astrid Schou Pedersen har portrætteret et egern og 'Lille Mikkel', som ræven kaldes. Desværre er dyrene lidt flade i opmaling, farvevalg og -sammensætning, hvilket kunne afhjælpes ved at male mere struktur i de lidt større flader.

Et par skovbilleder indeholder også lidt usikkerhed i farvesammensætningerne trods gode stemninger.

Niels Roelsens stiliserede maleri fra Venedig er et af de bedre på udstillingen. Her leger han med flader og figuropstillinger af huse i silhuet, en gondol med arbejdende indhold, også i silhuet, og vand med månelys, der spiller sig spejlende heri. Alt tydeligt ridset op og kontrasteret kan man sige, og godt er farveholdet. Ganske flot er det.

Et solidt og stilfuldt maleri er Finn E. Jørgensens 'Urbanplanen og TV-byen', som med præcise linjer i en form for nyrealisme står som smarte byggeklodser mod den sommerblå himmel.

Stil falder lige for som hovedformål, og de malede moduler hviler ganske godt i deres stille verden af beton.

Også nogle husbilleder fra Marrakech er vist, og de gør sig ganske godt i de farvedansende flader, en slags socialrealisme i det små.

Sidst i gruppen er Olaf Samson med sarte og luftige lærreder, som er ganske gode, men lidt vel blege stemningsbilleder. Bedst synes jeg, at hestesport-billederne tager sig ud, trods den forsigtige let disede malemåde og portrættering.

Pænt er, hvad der falder mig ind at betegne den samlede udstilling som. Hverken mere eller mindre. Men hyggeligt tager det sig ud.

Niels Roelsens stiliserede maleri fra Venedig er et af de bedre på udstillingen, vurderer vor anmelder.
Niels Roelsens stiliserede maleri fra Venedig er et af de bedre på udstillingen, vurderer vor anmelder.
Husbilleder fra Marrakech.
Husbilleder fra Marrakech.
Publiceret: 20. Marts 2017 19:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere