Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Anmeldelse: Stor kunst, men uklar udstilling på Ordrupgaard

Danske og franske mestre fra 1800-tallet er samlet på Ordrupgaard, men udstillingen fremstår uden tema og efterlader derfor et flimrende indtryk

Af Nina Holstein

Ordrupgaard viser i sin sommerudstilling 'Masterpieces - Fra Degas til Hammershøi' højdepunkter fra Ordrupgaards permanente samling af dansk og fransk kunst i 1800-tallet.

Udstillingen viser nogle af samlingens mestre inden for fransk kunst bl.a. Eduard Manet, Pierre-August Renoir, Paul Gauguin og Edgar Degas, og fra samlingens danske afdeling viser udstillingen værker af bl.a. Vilhelm Hammershøi, L. A. Ring, J. TH. Lundbye og P. C. Skovgaard.

Inden Ordrupgaard lukker i to år, kan man få slukket de værste kunstabstinenser med den aktuelle udstilling, der viser højdepunkter fra museets permanente samling. Blandt andet dette maleri af Edgar Degas, ‘Siddende danserinde med hånden ved anklen’, (1879).
Inden Ordrupgaard lukker i to år, kan man få slukket de værste kunstabstinenser med den aktuelle udstilling, der viser højdepunkter fra museets permanente samling. Blandt andet dette maleri af Edgar Degas, ‘Siddende danserinde med hånden ved anklen’, (1879).

Eksistentiel refleksion

Grundlæggeren af Ordrupgaards samling, forsikringsdirektør Wilhelm Hansen (1868-1936), havde et særligt blik for periodens kunstneriske potentiale, og han foretrak det stemningsladede fremfor det tørre og akademiske maleri, hvilket man til fulde får glæde af på udstillingen.

Wilhelm Hansen valgte således inden for portrætkunsten værker, der viser de portrætterede i introverte situationer, hvor mennesket befinder sig alene med sig selv i et reflekterende mellemrum eller i en reflekterende mellemtid: en balletdanserinde af Edvard Degas, der reder sit hår eller binder sin sko eller en mand af L.A. Ring, som er opslugt af sine tanker under den tændte lampe, mens mørket falder på.

Hverdagsmotiverne forlenes i disse værker med eksistentiel refleksion, hvilket nok kan vække til eftertanke i vore dage, hvor tingene helst skal peake for at vi gider beskæftige os med dem.

Udstillingen giver fra perioden et velkomment gensyn med solbeskinnede sjællandske landskaber, lette balletdanserinder, Monets serielle maleri, Johannes Larsens fugle mv., - velkendt og enestående. Wilhelm Hansen var en af de første i datiden, der havde øje for den på det tidspunkt kontroversielle Vilhelm Hammershøi og støttede ham tidligt. Værkerne, herunder det nyerhvervede 'Hvide døre', 1899, er stemningsmættede og poetiske, et fascinerende syn.

Paul Gauguins 'Portræt af en ung pige' (1896).
Paul Gauguins 'Portræt af en ung pige' (1896).

Kuratering halter

Man kan spørge sig selv, om det er lige nu, vi har behov for endnu en ny udstilling fra perioden, idet både Statens Museum for Kunst og Den Hirschsprungske Samling viser udstillinger fra denne periode, begge med værker af blandt andet Vilhelm Hammershøi, og arrangeret efter et overordnet tema: 'Nordic Highlights', som er en udstilling af værker af kunstnere i perioden med en særlig sensibilitet over for lyset, og 'Lyd i mørket. Musik i billedkunsten', som er en udstilling, der viser, hvordan kunstnere i perioden har formidlet kunstneres og musikeres møder.

Enhver udstilling behøver bestemt ikke være arrangeret efter et overordnet tema, som beskrevet ovenfor, men desværre fremstår Ordrupgaards ikke-tematiske udstilling uklar, for så vidt angår princippet for udvælgelse af værker og ophængning.

I nogle af salene er værkerne ophængt tematisk: 'Evig sommer – det danske guldalderlandskab' og 'Kvindefiguren i kunsten', og i andre af salene er værkerne ophængt efter kunstner: 'Edgar Degas – de dansende pigers maler' og 'Johannes Larsen – fuglemaleren'.

Det efterlader en med et flimrende, planløst og tilfældigt indtryk af perioden og den utvivlsomt enestående samling.

Man skal se udstillingen for synet af Vilhelm Hammershøis 'Hvide døre', for et gensyn med Edvard Degas pasteller af balletdanserinder og for gensynet med de sjællandske landskabsmalerier og for portrætterne i mellemtiden.

Værkerne er hele indsatsen værd og derfor fire stjerner.

Og så ser vi frem til næste udstilling på Ordrupgaard, hvor kurateringen er i orden, som vi ofte har set det tidligere. Desværre har vi god tid til at glæde os, da Ordrupgaard står foran en omfattende ombygning, som først skulle være tilendebragt om to år.

Det bliver spændende at se, hvad det norske arkitektfirma Snöhetta finder på - jeg glæder mig til at være besøgende på Ordrupgard igen!

Publiceret: 19. Juli 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!