Benny Andersson (t.v.) stiller med hesten Django til Scandinavian Open. På billedet ses han dog sammen med hesten Sibelius og jockey Mark Larsen.
Benny Andersson (t.v.) stiller med hesten Django til Scandinavian Open. På billedet ses han dog sammen med hesten Sibelius og jockey Mark Larsen.
Arkivfoto: Burt Seeger
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Abba-Benny klar med Dark horse

Benny Anderssons hest Django deltager i Scandinavian Open denne weekend i Klampenborg. Hesten hører ikke til blandt favoritterne, men på en god dag kan den overraske

Af Carsten Bundgaard
Den verdensberømte svenske musiker Benny 'Abba' Andersson har smagt derbysejrens sødme på Klampenborg Galopbane. Nu vil han også til tops i banens årlige udgave af Scandinavian Open, og til det formål har Benny Andersson tilmeldt hesten Django til den kommende søndags Scandinavian Open, hvor der er en halv million kroner i præmiepuljen.

Django fik en perfekt optakt med sejr i generalprøven i hænderne på hestens jockey Mark Larsen, men modstanden bliver af en helt anden kaliber i Scandinavian Open, hvor Benny Andersson må finde sig i, at hans hest mere er en outsider end løbets favorit.

"Prøv du at fortæl ham det," ler trænerens datter Jessica Strörmberg.

"Benny tror altid på sejr til hans heste. Men jeg er helt enig i betragtningen. Django er løbets dark horse, der kan matche favoritterne på en god dag," siger hun.

Heldet har nu ikke været med Benny Andersson i år, hvor flere af hans heste har været ramt af skader, men det er, i følge Jessica Strömberg, ikke derfor, at han ikke har været til væddeløb i denne sæson.

"Benny har arbejdet stenhårdt med musicalen Mamma Mia, så der har ikke været mange ledige øjeblikket i hans hverdag i løbet af det sidste år. Men han dukker måske op til Scandinavian Open, da han elsker at komme på Klampenborg Galopbane. Her respekterer man, at Benny gerne vil være i fred. Og så er der jo det med omgivelserne. Klampenborg Galopbane har en idyl og harmoni, som vi ikke ser her i Sverige," siger Jessica Strömberg.

Tab og vind

Benny Andersson har haft galopsporten som hans foretrukne hobby i mere end et kvart århundrede. Han kender ikke til ordet trænerfyring, når hans heste ikke leverer varen.

"Vi hører aldrig nogen mislyde. Benny tager sejre og nederlag på samme ens facon. Man kan ikke mærke nogen forskel på ham. Et fantastisk menneske helt enkelt. Og han har da også givet udtryk for, at vi snart skal regne med at få nye heste i træning," siger Jessica Strömberg.

Distancen i Scandinavian Open er 2400 meter, hvilket er identisk med den klassiske distance i derbyet, men farten er helt anderledes opskruet i Scandinavian Open.

Forrige års derbyvinder Peas And Carrots, der ligesom Django trænes i Sverige, spilles nok til favorit i totoen.

redaktion@pola.dk

Publiceret: 31. Juli 2008 03:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt