Gentofte Hospital tilbyder nu gratis trådløst internet til alle patienter og gæster, der har en bærbar computer med. Hospitalsafdelingen skal blot registrere gæstens eller patientens cpr-nummer og navn, hvorefter afdelingen må udlevere et brugernavn og adgangskode til hospitalets trådløse internet.