Mads Christophersen spilede en fornem singlekamp mod Emil Holst, men måtte se slået i tre sæt. Selv vandt Christophersen dog torsdag aften i sejren i tre sæt mod OBK's Patrick Bjerregaard. Foto: Ole Tradsborg

Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Badminton: Skovshoved vandt lokalderbyet mod GBK

Sejr til favoritterne i det indbyrdes møde tirsdag, mens begge hold blev noteret for sejr torsdag

Det imødesete opgør mellem de to lokale hæderkronede badmintonklubber endte tirsdag aften med en sikker hjemmesejr til topholdet fra Skovshoved.

Men bag cifrene ligger alligevel en lidt anden historie, idet 'gæsterne' fra Gentofte var godt med i flere opgør, bl.a. i 1. herresingle, hvor GBK's Joshua Eipe tvang dysten mod Emil Holst ud i tre sæt, og også bragte den samlede stilling i holdkampen på 2-1 undervejs i opgøret.

Pointet kom i hus, da Skovshoveds normalt så frygtindgydende mixdouble Mads Pieler Kolding / Kamilla Rytter Juhl måtte se sig slået af Frederik Colberg / Line Christophersen fra GBK. Pointet blev dog Gentoftes eneste, og så endte det med en sikker sejr på 5-1 til Skovshoved.

Allerede to dage senere var begge hold i aktion igen. GBK tog på hjemmebane imod Odense OBK, og her skaffede GBK sig tiltrængte point i bunden ved at vinde samlet 4-2 over de fynske gæster.

I holdkampen var der mest spænding i 2. herresingle-kampen, hvor GBK's Mads Christophersen slog Patrick Bjerregaard, 21-11, 17-21, 21-13.

Skovshoved var samme aften ude i et decideret topmøde i Aarhus. Begge hold var ubesejret inden holdkampen blev sat i gang. Også Skovshoved endte med at sejre 4-2 og konsoliderede dermed 1. pladsen i Badmintonligaen.

Dette endda efter flere ændringer på SIF-holdet i forhold til Gentofte-opgøret, da Skovshoved stillede op uden to af deres største profiler, Carsten Mogensen og Kamilla Rytter Juhl

Der spilles igen i Badmintonligaen den 1. december, hvor Skovshoved tager imod Greve og GBK hjemme skal i dyst mod Værløse. Der bliver herefter hurtigt brug for at finde kræfterne frem, da begge hold herefter spiller igen både den 5. og 7. december.

Den alsidige Kamilla Rytter Juhl, her fra en kamp tidligere på året som damedoublespiller med Sara Thygesen, spillede tirsdag mixdouble med Mads Pieler Kolding. Parret måtte se sig slået mod GBK's Frederik Colberg / Line Christophersen. Arkivfoto: Ole Tradsborg

Publiceret: 13. November 2017 18:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt