På et ungt og uriutineret SISU-hold er Catharina Palm Jensen et sandt scoop. Ikke alene blev hun kampens topscorer, men hun binder også holdet sammen og giver de øvrige spillere selvtillid. Foto: Ole Tradsborg
På et ungt og uriutineret SISU-hold er Catharina Palm Jensen et sandt scoop. Ikke alene blev hun kampens topscorer, men hun binder også holdet sammen og giver de øvrige spillere selvtillid. Foto: Ole Tradsborg
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Basket: SISU sejrede i sæsonåbneren

Sejr på 63-48 over nyoprykkede Værløse, da SISU momentvist viste gode takter

Egentlig havde SISU i sommerens løb proklameret, at det for en tid var slut med elitebasket i klubben.

Men der gik ikke længe, så havde det alligevel vist sig muligt at rejse fornøden kapital til, at der fortsat kan spilles med i den øverste liga i Danmark, Dameligaen.

Derfor har SISU-truppen ikke haft mange kampe sammen, men gennem et par perioder fredag aften kunne det alligevel godt anes, at holdet kan begå sig på øverste hylde.

Det unge SISU-mandskab var ikke på nogen måde suverænt, men spillede i perioder af opgøret ganske nydeligt, og det endte derfor også med en fortjent sejr foran et rimeligt pænt antal fremmødte i Gentoftehallen, der havde indarbejdet opgøret som en del af GentofteNattens mange gode tilbud.

Ny stjerne strålede

SISU's nye hold har selvfølgelig, fristes man til at sige, også fået ny træner, nemlig den erfarne Todd Anthony. Han stod i en årrække i spidsen for nu opløste BK Amager, og med sig har han taget en håndfuld rutinerede spillere, nemlig Melanie Elmgreen, Josefine Vincents og holdets nye stjernespiller Catharina Palm Jensen.

Catharina, som sidste år løb med ligatitlen Most Valuable Player, viste også hurtigt value, og hun bliver givet en gevinst for SISU. Hun endte da også som aftenens topscorer, noteret for 19 point, ligesom hun viste gode defensive kvaliteter.

Sidste sæson spillede hun samtlige 60 kampe, og kampe får hun helt sikkert flere af på cv'et – i forvejen er 264 af slagsen noteret i tiden som BK Amager-spiller.

Hun og resten af SISU spiller næste gang lørdag kl. 15 ude mod Virum Vipers.

Publiceret: 02. Oktober 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt