På et i første halvleg godt spillende SISU-hold skal fremhæves Helene Dalsgaard, der spillede virkelig stærkt inden pausen. Helene Dalsgaard (nr. 15 for SISU), ses her i nærkamp med en Hørsholmspiller. Foto: Ole Tradsborg
På et i første halvleg godt spillende SISU-hold skal fremhæves Helene Dalsgaard, der spillede virkelig stærkt inden pausen. Helene Dalsgaard (nr. 15 for SISU), ses her i nærkamp med en Hørsholmspiller. Foto: Ole Tradsborg
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

BASKET: SISU stred igen forgæves

Hørsholm 79ers slog til efter pausen i revancheopgøret mellem de to pokalfinalister og vandt med 10 point

Indstillingen hos SISU var langt bedre søndag eftermiddag end den var torsdag aften, da holdet tabte til Stevnsgade.

Og i starten af opgøret mod Hørsholm 79ers var det endda et SISU-hold i fuld kontrol, som faktisk var i teten inden halvtidssignalet lød. Da var stillingen 33-27, og der var ikke noget der tydede på, at SISU var outmatchet.

Det må man dog slutte efter en forfærdelig tredje periode, hvor SISU tabte det hele på gulvet. Periodecifrene lød 12-24, og det betød, at gæsterne overtog kampen og i fjerde periode rutineret kørte opgøret i garagen.

En meget unødvendig udvikling, for SISU virkede klar og til stede, men det nytter jo intet, hvis ikke, man er helt fokuseret i alle fire perioder.

Derfor endte det med en favoritsejr, og Hørsholm er fortsat sikkert nr. et i rækken.

SISU spiller næste gang ude mod Virum Vipers 18. februar.

Publiceret: 05. Februar 2018 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne