I kampen mod Lemvig spillede SISU længe sløvt og energiforladt, men efter pausen blev det meget bedre, bl.a. også hos SISU's amerikaner Kama Jo Griffitts med nr. 10 på ryggen. Foto: Ole Tradsborg
I kampen mod Lemvig spillede SISU længe sløvt og energiforladt, men efter pausen blev det meget bedre, bl.a. også hos SISU's amerikaner Kama Jo Griffitts med nr. 10 på ryggen. Foto: Ole Tradsborg
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Basket: Slutspurt gav SISU ny sejr

SISU sejrede 88-85 mod Lemvig efter en forestilling, hvor SISU var meget længe om at komme op i gear

Tirsdag aften i sidste uge var der opgør i Dameligaen, hvor SISU havde besøg af en på papiret overkommelig modstander.

Men inde på banen så det alt andet end overkommeligt ud, for intet lykkedes for SISU, der slet ikke så ud til at være til stede hverken i første, anden eller delvist i tredje periode.

Eksempelvis var SISU bagud 0-15 i første periode, inden der blev stemplet ind. I anden periode blev det bedre, men det kneb med et helhjertet engagement.

Efter 20 minutter var scoren fuldt fortjent 40-51. SISU kunne sagtens have været yderligere bagud.

Supercomeback

Pausen ville derfor synes kærkommen for såvel Todd Anthony som spillere, men en 3'er fra Lemvig gav varsel om noget helt andet end et hurtigt comeback.

I øvrigt blev det en generel meget arytmisk oplevelse for de sparsomt fremmødte publikummer, for tidtagningsuret i hallen viste sig igen at give store udfordringer – som det også var tilfældet i håndboldkampen i sidste måned i kampen KIF Kolding København mod Mors Thy.

Nede med 18 point syntes det som mission impossible for SISU at komme tilbage i opgøret, men anført af en stærkt spillende Catharina Palm Jensen lykkedes missionen, og SISU havde kun fire point til modstanderen, inden sidste periode blev igangsat.

Og her lykkedes det at komme helt tilbage for SISU, men først da der resterede et par minutter at spille i. Igen var Catharina Palm Jensen den store profil, men også unge Cecilie Jessen fik sat afgørende aftryk på opgøret, som SISU vandt med noget nær mindste margin.

De to hold mødes igen i Gentoftehallen den 7. januar 2018, som samtidig markerer første kamp i anden halvdel af gruppespillet. Her er man altså nu midtvejs.

Publiceret: 18. December 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne