Bogen “Ventetid” af Göran Tunström er værd at læse, fortæller Signe Langtved Pallisgaard fra Gentofte Hovedbibliotek. Pressefoto
Bogen “Ventetid” af Göran Tunström er værd at læse, fortæller Signe Langtved Pallisgaard fra Gentofte Hovedbibliotek. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Biblioteket anbefaler: Göran Tunströms ’Ventetid’

Af litteraturkonsulent Signe Langtved Pallisgaard, Gentofte Hovedbibliotek

Lige meget hvor mange vidunderlige forfattere, jeg læser, er der altid én, der i mine øjne står over dem alle, og det er svenske Göran Tunström. Han skriver vildt og poetisk, legende og overlegent. I alle hans bøger er sproget nært og livgivende, og han maner sine personer frem med en blanding af alvor, humor, poesi og galskab, der rammer de blødeste og fineste punkter i læseren.

De korte, selvbiografiske prosastykker i bogen 'Ventetid' er fantastisk læsning, især for en Tunström-fan. De er skrevet i skyggen af en sygdomsperiode og former sig som en samling tankefragmenter om livet og det at skrive - med baggrund i en klar bevidsthed om døden.

Rammen er, at Tunström har passeret sin fars levealder, de magiske 54 år. 'Ventetid' er en tankebog, der er skrevet i notatform, men det er samtidig en slags dagbog over selve skriveprocessen.

Som han skriver:

“Uden kunsten standser Tunström”.

Det er en modig og vemodig bog, og som det også gør sig gældende i Tunströms litterære univers, er emnerne ofte hårde og ubarmhjertige, men det gør bare livslysten, mildheden, skønheden og humoren endnu mere overvældende.

Det kan siges helt enkelt, jeg kan ikke slippe Tunströms bøger, og de slipper aldrig mig. Göran Tunström, der levede 1937-2000, er en svensk forfatter, der blev født i Selma Lagerlöfs Värmland, som danner baggrund for store dele af hans fiktion og refleksion. Han fik Nordisk Råds Litteraturpris for romanen 'Juleoratoriet'.

Bogen ’Ventetid’ af Göran Tunström er værd at læse, fortæller Signe Langtved Pallisgaard fra Gentofte Hovedbibliotek. Pressefoto
Bogen ’Ventetid’ af Göran Tunström er værd at læse, fortæller Signe Langtved Pallisgaard fra Gentofte Hovedbibliotek. Pressefoto
’Ventetid’ er fyldt med selvbiografiske prosastykker. Pressefoto
’Ventetid’ er fyldt med selvbiografiske prosastykker. Pressefoto

Publiceret: 11. September 2017 11:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere