Karl Ove Knausgaard fik sit gennembrud med ’Min kamp’.
Karl Ove Knausgaard fik sit gennembrud med ’Min kamp’.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Biblioteket anbefaler: Karl Ove Knausgårds ’Om sommeren’

Af Therese West Boardman, Gentofte Hovedbibliotek

Den norske forfatter Karl Ove Knausgård (født 1968) fik sit store gennembrud med det selvbiografiske mammutværk 'Min kamp' (2009-2011), hvor han i seks bind fortæller hudløst og meget detaljeret om sin barndom og ungdom, sit liv som forfatter, ægtemand og far. 'Min kamp' fik alle litteraturkyndige til at diskutere blandingen af fiktion og selvbiografisk stof, kendt som autofiktion og gjorde Knausgård til en eftertragtet stjerne på den internationale litterære scene.

I løbet af de seneste to år er der på dansk udkommet fire sammenhængende essaysamlinger af Knausgård med titlerne 'Om efteråret', 'Om vinteren', 'Om foråret' og 'Om sommeren'. I denne personlige encyklopædi reflekterer Knausgård over tilværelsen og livet i en familie. I alle fire bøger henvender Knausgård sig til sin lille datter, som er hans fjerde barn. Første og andet bind består af en række breve til den endnu ufødte datter, hvor Knausgård meget personligt beskriver den verden, som hun snart skal vokse op i. Han beskriver både stort og småt – alt fra æbler og gummistøvler til øjne og stilhed.

I tredje bind 'Om foråret' er datteren tre måneder gammel og familielivet er præget af moderens/hustruens tilbagevendende depressioner og selvmordsforsøg. Bogen flyder over med kærlighedserklæringer til børnene og er en cementering af familiens forbundethed. Trods det dystre tema er livsmodet intakt, da Knausgård slutter bogen af med denne bøn til datteren: “Det gør af og til ondt at leve, men der er altid noget at leve for. Tror du, at du kan huske det?”

I det afsluttende bind 'Om sommeren' fremgår det hurtigt, at Knausgård og hustruen er gået fra hinanden: “Det, vi som jeg så stærkt følte, var jeg alene om.”

Knausgård reflekterer over begrebet 'frihed', der ikke er så ligetil. Han reflekterer også over sit liv som forfatter, som tydeligvis for ham er forbundet med den ultimative frihed. Knausgård fortæller igen om virkeligheden, som han ser den, henvendt til sin yngste datter, som nu er blevet to år gammel. I to lange dagbogstekster beskriver han hverdagslivet i familien, der vil være forsvundet, når hun bliver stor nok til selv at begribe det hele.

Knausgårds fire årstidsbøger er både almengyldige, bevægende og smukke. De er også rent visuelt smukke, idet de alle er flot illustreret af fire forskellige kunstnere: Vanessa Baird, Lars Lerin, Anna Bjerger og Anselm Kiefer. Alle emner bliver taget under kærlig, følsom og humoristisk behandling. Knausgård ser verden med både barnets rene og nysgerrige blik og med den voksnes viden og erfaring:

“Verden er uoversættelig, men ikke uforståelig, så længe man kender til den enkle regel, at intet af det, den udtrykker, gennem sine myriader af liv og skabninger, følges af spørgsmålstegn, men kun af udråbstegn.”

Publiceret: 10. Juli 2017 22:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!