Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Biblioteket anbefaler: Mette Sø, 'Fordi at'

Af litteraturkonsulent Signe Pallisgaard, Gentofte Hovedbibliotek

”Motorsavens krop hviler mod hoften, sværdet strækker sig ned langs benet, de knuste sten mellem svellerne knaser under støvlerne, og rundt om mig svirrer luften af fuglehanner, der lokker og truer i samme strofe. Mine skridt er lette, livet skal være sådan her. Ikke for meget op af bakke og følepølseri. Et træ er væltet, fjern det. Et træ er sygt, fjern det. Et træ med sprayklat, fjern det. Og jeg går forrest. Jeg behøver ikke lytte, jeg behøver ikke svare, jeg har fuldt udsyn, og det er mig, der fordeler grenene.”

Mette Sø har skrevet en meget læsværdig lille roman om enspænderen og skovhuggeren Kanel, der er kommet til Vendsyssel for at fælde farlige træer efter en voldsom storm.

Hun passer sig selv, og passer på sig selv, og har det bedst i egne tanker om træernes væsentligheder, ordenes mærkværdigheder og altings unatur. Men stedet og menneskene har deres egen rytme, natur og lune, som langsomt kryber ind under Kanels panser.

'Fordi at' er en fin roman om alt muligt mellem himmel og jord. Om forsøget på at acceptere det uforståelige. Ikke mindst i én selv. Romanen er velskrevet, vellykket og bevægende.

Mette Sø, der er født i 1968, debuterede i 2010 med romanen 'Petit Petit' om den kvindelige, professionelle cykelrytter Petit. I 2012 udkom romanen 'I en snæver vending', og i 2013 udkom romanen 'Snebær'.
Mette Sø, der er født i 1968, debuterede i 2010 med romanen 'Petit Petit' om den kvindelige, professionelle cykelrytter Petit. I 2012 udkom romanen 'I en snæver vending', og i 2013 udkom romanen 'Snebær'.
Publiceret: 31. Juli 2015 09:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere