’I hvert øjeblik er vi stadig i live’ er Tom Malmquists første roman og en voldsom og bevægende læseoplevelse.
’I hvert øjeblik er vi stadig i live’ er Tom Malmquists første roman og en voldsom og bevægende læseoplevelse.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Biblioteket anbefaler: Tom Malmquists ’I hvert øjeblik er vi stadig i live’

Af Signe Langtved Pallisgaard, Gentofte Hovedbibliotek

'I hvert øjeblik er vi stadig i live' er den slags bog, der er så god, at man næsten ikke kan holde ud at læse den.

Romanen fortælles af Tom, der venter sit første barn sammen med sin elskede Karin. Tæt på fødslen bliver Karin pludselig syg og må indlægges.

Det viser sig, at Karin har akut leukæmi, og et mareridt af et sygdomsforløb folder sig ud.

Barnet forløses med kejsersnit, og Tom løber ad hospitalets underjordiske gangsystem fra afdelingen for for tidligt fødte til intensivafdelingen, hvor Karin kæmper for livet.

Da han vender hjem nogle uger senere, er det uden Karin, men med sin spæde pige og en choklignende sorg.

Nogle måneder senere dør også Toms far, en berømt sportsjournalist, som han hele livet har haft et kompliceret forhold til.

'I hvert øjeblik er vi stadig i live' er en voldsom og bevægende læseoplevelse, hvor kærlighed og sorg går hånd i hånd. Bogen er smukt oversat af Pia Juul.

Tom Malmquist, der er født 1978, har skrevet to digtsamlinger, 'Sudden death' (2007) og 'Fadersmjölken' (2009).

'I hvert øjeblik er vi stadig i live' er hans første roman. Den fik fremragende anmeldelser ved udgivelsen i Sverige i 2015 og blev hædret med Dagens Nyheters kulturpris 2016 samt nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2016.

Publiceret: 23. Juni 2017 08:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt