Fritidsordningen, gadeforeningen eller sportsklubben er i dag med til at holde fastelavnstraditionen i hævd.
Fritidsordningen, gadeforeningen eller sportsklubben er i dag med til at holde fastelavnstraditionen i hævd.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Billedet fortæller: Traditionen med fastelavn går helt tilbage til før Reformationen

Før fastelavn var børnenes fest, var faste og frugtbarhed i fokus. Læs her om fastelavnens historie og traditioner.

Af arkivar Eva Greve Klemensen, Lokalhistorisk Arkiv Gentofte

En harlequin, en indianer med hænderne i vejret og en cowboy med revolver.

Sådan så kostumerne ud hos familien Buttrup i midten af 1920'erne. Børnenes far, Povl Buttrup, var købmand i Skovshoved og afholdt i 1924 et stort fastelavnsarrangement for byens børn. Her var der tøndeslagning, kattekongekroning og musik.

Arkivet har digitaliseret en smalfilm fra fastelavnsfesten, og her står der i en mellemtekst: “Her går det lystigt – Klovnerne danser Black Bottom, medens børnene drikker Skovserpunch”.

Hvad skovserpunch er, vides ikke, men Black Bottom var den jazzede og hypermoderne dans i 1920'erne. Filmen kan ses på Villabyernes hjemmeside, Facebook eller på youtube.com/gentoftefilm.

Traditionen med fastelavn går helt tilbage til før Reformationen. Ordet fastelavn er plattysk og betyder 'aftenen før fasten' (Fastel Abend). I katolsk tid blev fasten anset for en nødvendig renselse af både krop og sjæl, så man kunne blive klar til den hellige påske.

Hvidemandag og flæsketirsdag

Før fasten begyndte, spiste folk rigeligt for at have noget at stå imod med, og så holdt man karnevalsfester med udklædning. Efter fastelavnssøndag fulgte hvidemandag, hvor man spiste hvidt brød. Herfra stammer traditionen med at spise fastelavnsboller.

Herefter fulgte flæsketirsdag, hvor den stod på kød, og så startede fasten på askeonsdag, hvor præsten tegnede et kors med aske i panden på kirkegængerne.

Fastereglerne har været forskellige fra land til land, men oftest var det luksusvarer, såsom kød og hvedebrød, man måtte undvære. Efter Reformationen i 1536 ophørte fastepligten, men traditionerne omkring fastelavn fortsatte.

Sådan så kostumerne ud hos familien Buttrup i Skovshoved i midten af 1920’erne. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Sådan så kostumerne ud hos familien Buttrup i Skovshoved i midten af 1920’erne. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Kat i tønden og ris i sengen

Skikken med at slå katten af tønden kender ethvert barn, og mange ved også, at det førhen var en rigtig kat, der måtte lægge krop til, når det onde skulle fordrives. Katten blev nemlig set som heksens følgesvend.

Den brutale skik fortsatte nogle steder indtil midten af 1800-tallet, hvorefter det blev almindeligt at bruge en død kat eller en figur lavet af strå eller klude.

Tøndeslagningen handlede ikke kun om overtro, men var også underholdning, og i nogle tilfælde var der også økonomiske gevinster forbundet med at blive kattekonge. Vinderen af tøndeslagningen blev nemlig undtaget for at betale skat i et helt år.

Fastelavnsris er i vore dage pyntede rekvisitter til, når børn skal ud og rasle efter slik, mandariner og boller. I det gamle bondesamfund var risene et frugtbarhedssymbol, som var lavet af sammenbundne grene. Børnene vækkede deres forældre ved at slå på sengen med risene, og nogle steder blev husdyrene også riset for at gøre dem frugtbare.

I dag er fastelavn børnenes fest, hvor begreber som faste og frugtbarhed er trådt i baggrunden. Indtil 1970 var fastelavnsmandag en skolefridag, men med lørdagsundervisningens afskaffelse blev fridagen inddraget – til stor ærgrelse for skolebørnene.

Nu er det arrangementerne i fritidsordningen, i gadeforeningen eller sportsklubben, som er med til at holde fastelavnstraditionen i hævd.

Publiceret: 13. Februar 2018 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne