Lær seje fodboldtricks til Børnenes Bogfest.
Lær seje fodboldtricks til Børnenes Bogfest.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Børn holder bogfest på Hovedbiblioteket

Det er de helt unge læseheste, der styrer showet og interviewer forfattere som Manu Sareen og Malene Sølvsten til Børnenes Bogfest på Hovedbiblioteket

For øjeblikket syder det af liv i kulisserne på Gentofte Hovedbibliotek. Bibliotekets klubbørn og frivillige tweens og teens er i gang med forberedelserne til en bogfest, der bliver de unges pendant til de voksnes bogmesse.

“Vores engagerede klubbørn, og de mange unge, der hjælper os frivilligt med klubberne har altid været en del af programmet på Gentofte Bogmesse. Men efter sidste års bogmesse foreslog de, at de holdt deres egen bogfest med deres yndlingsforfattere og deres idéer til en fejring af bøger og viden – og den idé ville vi selvfølgelig gerne bakke op om,” fortæller Helle Friis Appelby, der er koordinator på bibliotekernes børneaktiviteter, i en pressemeddelelse.

Jeg er starstruck

Det er de unge bogfestarrangører, der i disse dage er i gang med at fremstille pynt, udtænke konkurrencer og quizzer og forberede workshops med videnskabelige eksperimenter. Det er også de unge arrangører, der har valgt, hvilke forfattere, de gerne vil se på scenen til bogfesten – og som sætter sig i stolen overfor dem som interviewere.

“Jeg er lidt starstruck over at skulle på scenen med mit største idol,” fortæller Alexander på 12 år, som lige nu forbereder sine spørgsmål til forfatteren Kenneth Bøgh Andersen, forfatteren bag hitbøgerne om 'Antboy' og 'Den store djævlekrig'.

Lav fysikforsøg med Asger og hans kammerater fra bibliotekets klubber. Foto: Gentofte Bibliotekerne
Lav fysikforsøg med Asger og hans kammerater fra bibliotekets klubber. Foto: Gentofte Bibliotekerne

Fantasy og SKAMmekrog

I tidsrummet kl. 11-15 den 20. maj kan børn, unge og deres familier prøve ABC-banen, lære fodboldtricks, møde folkene bag Herlufsholm Fantasy Festival og Harry Potter Festivalen i Odense, smage blomsterslik, opleve videnskabelige eksperimenter udført af unge fysiknørder, møde forlag og børne- og ungdomsbogsforfattere som Manu Sareen, Malene Sølvsten og Line Kyed Knudsen, få læst højt eller krybe i SKAMmekrogen. Bogfesten foregår i hele Hovedbibliotekets rum, i Café Nema og på plænen udenfor biblioteket. Det er gratis at være med.

Mød blandt andre forfatteren bag ’Antboy’ og ’Den store djævlekrig’, Kenneth Bøgh Andersen den 20. maj til Børnenes Bogfest. Foto: Asger Simonsen
Mød blandt andre forfatteren bag ’Antboy’ og ’Den store djævlekrig’, Kenneth Bøgh Andersen den 20. maj til Børnenes Bogfest. Foto: Asger Simonsen
Mød blandt andre forfatteren bag ’K for Klara’ og ’Hvidt Støv’, Line Kyed Knudsen den 20. maj til Børnenes Bogfest. Foto: Robin Skjoldborg
Mød blandt andre forfatteren bag ’K for Klara’ og ’Hvidt Støv’, Line Kyed Knudsen den 20. maj til Børnenes Bogfest. Foto: Robin Skjoldborg
Publiceret: 16. Maj 2017 15:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt