I Lukashuset får forældre og deres syge børn lov til at være en familie igen.
I Lukashuset får forældre og deres syge børn lov til at være en familie igen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Børnehospice udskriver to ud af tre indlagte børn

Tallene viser, at langt de fleste af Lukashusets indlagte børn og unge bliver raske nok til at blive udskrevet igen

Af Jesper Bjørn Larsen

Et hospice er et sted for døende mennesker. Her skal det sidste farvel siges.

Sådan er der nok mange, der tænker, men sådan ser virkeligheden faktisk slet ikke ud for Lukashuset i Hellerup, Danmarks første hospice for børn og unge.

Her bliver der to ud af tre gange faktisk sagt farvel til et levende barn, der under opholdet på Lukashuset bliver stabiliseret så meget, at det kan komme hjem til sin familie, i hvert fald for en periode.

Siden åbningen i november 2015 har Lukashuset udskrevet to ud af tre børn. Det viser en rapport udarbejdet af REHPA – Videncenter for Rehabilitering og Palliation.

”Mange tænker, at et hospiceophold ender med døden. Men med rapporten kan vi se, at en tidsafgrænset indlæggelse i Lukashuset undervejs i sygdomsforløbet kan gøre en væsentlig forskel for de berørte familier. På baggrund af tal fra udenlandske børnehospicer, vidste vi, at det var en mulighed, men vi havde ikke regnet med, at så mange faktisk ville blive udskrevet igen,” fortæller hospicechef Thomas Feveile.

I Lukashuset får familien en toværelses lejlighed, hvor der er plads til forældre og søskende. Lejligheden er hjemligt indrettet med plads til samvær og leg sideløbende med den sundhedsfaglige indsats, som Lukashusets tværfaglige personale tilbyder.

“Rapporten understreger, at indsatserne i Lukashuset virker efter hensigten. Vi formår at kombinere lindrende behandling på højt fagligt niveau med et helhedsperspektiv på familien. Familien får plads og ro til at være sammen og finde hinanden og sig selv i situationen, og de får den støtte, de har behov for, så de kan komme styrkede hjem,” siger Thomas Feveile.

Lukashuset er Danmarks første børnehospice, men en indlæggelse er langt fra lig med døden.
Lukashuset er Danmarks første børnehospice, men en indlæggelse er langt fra lig med døden.
Publiceret: 10. April 2017 12:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt