Kommunalvalg 2017
Foto: signe Haahr Pedersen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Borgerne får ordet: "Man bør se udover sig selv"

Anne Therese Kjølbye Zinckernagel er 18 år og skal ved kommunalvalget stemme for første gang

Fortalt til Kathrine Albrechtsen
VALGET ER DIT

Villabyerne giver ordet til borgerne de næste tre uger for at sætte fokus på, hvad der tæller, når krydset skal sættes den 21. november.

“Jeg har været engageret i politik i mange år. På nationalt plan holder jeg med de Radikale Venstre. Men kommunalt går det jo overordnet fint her med de konservative. Men jeg synes, at de skal have modspil, så jeg holder fast i at stemme radikalt. Jeg kan heller ikke stemme på et parti, som har håndteret flygtningesituationen på den måde, som de har gjort.

Gentofte har et ansvar for at gøre det godt for de flygtninge, som kommer til kommunen, og det synes jeg ikke, at de har gjort. I min egen hverdag går jeg op i, at der er grønne områder, ingen huller i cykelstien, at der er fede faciliteter og at skolerne er gode. Men i sidste ende er det ikke de områder eller emner, som jeg går op i, når lokalvalget går i gang. Så er det indsatsen for de socialt udsatte i kommunen og at man tager sig af dem, som har det svært.

Jeg har selv været til middag hos flygtninge på Gentofte Hospital, så jeg har en god fornemmelse af, hvordan de fattigste i vores kommune har det. Og det kan godt blive bedre. Det er fint at bo der, men man kan jo godt se, at det er et hospital og ikke et rigtigt hjem. Mit eget velbefindende er godt, men jeg synes, at man bør se udover sig selv og stemme herefter.”

Publiceret: 31. Oktober 2017 12:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt