Det er en dårlig idé at smide din brugte skoletaske ud. Den kan bruges til et godt formål. Polfoto: Rasmus Baaner
Det er en dårlig idé at smide din brugte skoletaske ud. Den kan bruges til et godt formål. Polfoto: Rasmus Baaner
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Brugte skoletasker skal hjælpe udsatte børn

Arnold Busck på Strandvejen i Hellerup har indgået samarbejde med Red Barnet

Skolestart er lige om hjørnet, og børn og forældre er spændte og fulde af forventninger. Men skolestart kan også være forbundet med en masse ekstra udgifter til skoletaske, penalhus, bogbind og nyt tøj. Penge, som udsatte og sårbare børnefamilier ikke altid har.

Derfor indsamler Red Barnet og Arnold Busck nu brugte skoletasker i Hellerup til glæde for udsatte børn.

”Vi ved, at der er børnefamilier, der har svært ved at få pengene til at slå til. Første skoledag er en kæmpe begivenhed i et barns liv, og det er vigtigt for den fremtidige skolegang, at barnet oplever dagen som noget positivt. Hvis man står i skolegården uden skoletaske eller penalhus, kan det være en uheldig start, og man kan helt fra første skoledag føle sig uden for fællesskabet,” udtaler generalsekretær Jonas Keiding Lindholm i en pressemeddelelse fra Red Barnet.

Siden 1. august har man derfor kunnet aflevere den brugte skoletaske i Arnold Busck-butikken på Strandvejen i Hellerup, der så donerer de indsamlede tasker til Red Barnets børnegenbrugsbutikker. Her bliver de brugte tasker solgt billigt til fordel for Red Barnets arbejde.

Samtidig donerer Arnold Busck 25 kroner pr. indsamlet skoletaske til Red Barnet.

Også hjælp til Syrien

Overskuddet fra Red Barnets 18 genbrugsbutikker går til arbejdet for at hjælpe de dårligst stillede børn lokalt, nationalt og internationalt. Det betyder, at salget i genbrugsbutikken er med til at støtte projekter for både udsatte børn i lokalområdet og for børn ude i verden.

Pengene fra salget af en brugt skoletaske svarer f.eks. til en måneds skolegang til et barn i Syrien, rent vand til tre børn i en måned eller penicillin til fem syge børn.jesl

Publiceret: 07. August 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere